Til dig der er ny på Aarhus Universitet

Vi har på denne side samlet nyttig viden, som måske især er relevant for dig der er ny på universitetet.

Skema, bøger og eksamensplaner

Indholdet i alle kurser er beskrevet i Kursuskataloget. Her finder du blandt andet information om kursernes indhold, undervisnings- og eksamensform samt underviserne.

I Kursuskataloget kan du også se, hvilke materialer, der undervises efter på de enkelte kurser. Du kan købe dine relevante materialer i Stakbogladen.

Når kursernes skema er offentliggjort, kan du se dit personlige skema på mitstudie.au.dk.

Du har mulighed for at se skemaet for alle kurser og hold i menuen under 'Undervisning' > 'Undervisningskalender og skema'.

Når eksamensplanerne er på plads, kan de findes via venstremenuen under 'Eksamen' > 'Eksamensplan'.

Tjek din AU-mail

Det er meget vigtigt, at du ofte tjekker din AU-mail (studienummer@post.au.dk).

Al mailudveksling mellem AU og dig som studerende foregår til/fra din AU-mail.

Andre mailservere, som eksempelvis gmail, hotmail, firmamails og lign. kan ikke anvendes.

Du kan logge ind på din AU-mail via mitstudie.au.dk

Vigtige IT-links

Som studerende skal du bruge en række IT-systemer og -platforme. De to vigtigste er mitstudie.au.dk og Brightspace, men herunder finder du en mere dækkende oversigt over vigtige IT-links.

  • mitstudie.au.dk er indgangen til skema, undervisning, studieinformation, selvbetjeningssystemer og ansøgninger ved Studienævnet. Her finder du også bl.a. din studieordning, mails fra din AU-postkasse, beskeder fra Brightspace, vigtige links og meget andet. Fra mitstudie.au.dk kan du komme videre til alt det, du har brug for som studerende. Du kan også bestille studiekort og gå på STADS (se mere om STADS længere nede), hvor du hvert halve år skal tilmelde dig kurser og eksamen.

  • Brightspace er en e-læringsplatform, hvor dine undervisere uploader materialer og andet relevant information til din undervisning. 

  • studerende.au.dk er din studieportal (du er her lige nu!), hvor al relevant information om undervisning, eksamen, regler, vejledning m.m. er samlet.

  • Studieselvbetjeningen (STADS) er stedet, hvor du kan se dine eksamensresultater, bestille eksamensudskrifter, søge orlov m.m. Det er også her du tilmelder dig kurser og eksamen. Se guide om brug af STADS.

  • eduroam.au.dk er AU's trådløse netværk for studerende, medarbejdere og gæster.   

  • post.au.dk (studienummer@post.au.dk) er din officielle AU-mail. Det er vigtigt, at du ofte tjekker din AU-mail, fordi al skriftlig information mellem AU og dig som studerende foregå til/fra din AU-mail. Andre mailservere, som eksempelvis gmail, hotmail, firmamails og lign. må ikke anvendes, når du skriver med universitetet pga. EU-reglerne om persondata.

Visninger
Studiestart: IT-systemer på AU Få en kort introduktion til de vigtigste IT-systemer på Aarhus Universitet

Udforsk forskellige potentielle jobmuligheder for dig som studerende.