STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.
LinkedIn, der er et erhvervsorienteret socialt netværkssite, har gjort et massivt indtog i Danmark på rekrutterings- og jobsøgningsfeltet. Danmark er et af de lande, der med næsten to millioner oprettede profiler er bedst med i forhold til profiler per indbygger. Der er dog en tendens til, at mange opretter en profil, fordi de har hørt, at det er godt at gøre, men uden at vide, hvad de skal bruge den til. I forbindelse med jobsøgning er LinkedIn et fantastisk værktøj, hvis du vil rekrutteres, bruge dit netværk og dine relationer i jobsøgningen eller blot vil brande dig selv og være synlig.
Der er en forestilling om, at man skal være meget aktiv på LinkedIn, før der kommer et udbytte derfra. Derfor er der også mange, der går kolde i at vedligeholde sin profil. For de fleste kan det sagtens svare sig blot at have en mere passiv adfærd på LinkedIn, hvor profilen fungerer som et online-CV. På denne måde oplever mange, at de får henvendelser fra potentielle arbejdsgivere, rekrutteringsansvarlige fra eksterne bureauer og fra HR-ansatte i større virksomheder. Når du skal ind og finpudse din profil, skal du altså tænke i, hvordan disse folk skal finde dig. Det gør du ved at arbejde med søgeoptimering.
Først skal du lave en liste over, hvilke kompetencer og kvalifikationer du har, og listen skal rumme både de personlige og de faglige kompetencer og kvalifikationer. Se vejledning til kompetenceafklaring. Tænk desuden på, hvad du har lært på studiet, eventuelt arbejdet med via et studiejob eller som frivillig, og nok lige så vigtigt; hvad en potentiel arbejdsgiver eller rekrutteringsansvarlig vil søge på, når de skal finde kandidater i stillinger, som matcher med dine kvalifikationer. HUSK: De har ofte ikke samme uddannelsesbaggrund som dig, så sørg for også at få de mere brede, almene kompetencer med inden for dit felt, og ikke kun de tekniske og smalle.
Når du har fundet de nøgleord, der beskriver dig og dine kvalifikationer, skal du have dem implementeret i din profil. Formålet er at påvirke algoritmen, optimere udsøgningen på din profil og skabe synlighed. Du skal derfor sørge for, at ordene går igen de forskellige steder i din profil, for eksempel i overskriften, i den korte profiltekst, under uddannelses- og erhvervserfaring, i forbindelse med diverse publikationer og så videre. Om du sætter det op i bulletpoints eller skriver i prosaform er en smagssag, men en variation gør både teksterne overskuelige og præsenterer det relevante, men giver også lidt dybde i din profil. HUSK: Tænk disse nøgleord ud fra, at det er en rekrutteringsansvarlig, og ikke nødvendigvis en fagperson, som eventuelt søger på dig.
Punkter på din profil hvor du direkte kan påvirke algoritmen:
Det siger sig selv, at en opsigtsvækkende overskrift fænger, men sørg for, at overskriften er mere dækkende end æggende. Et eksempel kunne for eksempel være: ”Kandidat i Folkesundhedsvidenskab med speciale inden for udvikling, implementering og evaluering af sundhedsfremmende indsatser i skoler, gymnasier og arbejdspladser generelt” eller mere punktopdelt ”Folkesundhedsvidenskab | Komplekse interventioner | Kvalitetssikring | Rådgivning | Projektledelse”. Sørg for at det mest relevante kommer først, og sørg for at nøgleordene også optræder her. På samme måde, som når du er på Facebook, så skimmer en potentiel arbejdsgiver eller rekrutteringsansvarlig udsøgninger og newsfeeds for at finde det, der er relevant for dem. Og vi opfordrer til, at du undlader at skrive ”Jobsøgende”, ”Leder efter nye udfordringer” eller en tredje variant. Ikke fordi der er noget, der skal skjules, men ganske enkelt fordi det ikke er relevant. En arbejdsgiver vil vide, hvad du kan, og om du er kvalificeret til at løse de potentielle opgaver, de skal have løst. Er det stadigvæk væsentligt for dig at få det nævnt, så gem det til den korte beskrivelse. Tænk generelt på, hvad du gerne vil signalere, og hvilken fortælling du gerne vil bygge op omkring dig selv.
Det er her, du har muligheden for at præsentere dig selv og dine kompetencer. Skriv hvad du kan, hvordan du arbejder og hvorfor du brænder for dit fag eller en særlig branche. Søger du bredt, så sørg for at skrive mere generelt om dit fag og det du gerne vil arbejde med, og søger du snævert og målrettet, så sørg for, at det også kommer sådan til udtryk. Få igen relevante nøgleord med; sæt dem eventuelt op i punktform, for eksempel:
”Som nyuddannet kandidat i idræt med det humanistiske og samfundsvidenskabelige spor har jeg specialiseret mig i at hjælpe foreninger med at udvikle sig, få nye ideer, flere medlemmer og skabe nye aktiviteter. Jeg brænder for konsulentarbejdet, hvor jeg kan inspirere og arbejdet med foreningsprocesser og udviklingsprocesser.
Jeg vil gerne arbejde med:
Generelt er jeg organisatorisk anlagt og arbejder struktureret. Jeg trives i et fladt hierarki, hvor alle taler med hinanden i øjenhøjde og der jongleres med mange forskellige arbejdsopgaver på kryds og tværs af kolleger og afdelinger”
Sørg for at få forklaret hvad du har lært og hvad du har lavet på dit studie. Skriv hvilke kompetencer du har opnået, og upload eventuelt dit speciale og andre projektbeskrivelser, hvis det er relevant. Du kan også lægge dine projekter og artikler længere nede i din profil, og husk, at du selv kan bestemme om uddannelse eller erhvervserfaring skal komme først.
Under erhvervserfaring er det lige så relevant, at du får præsenteret hvad du lavede, og hvilke opgaver du løste. Det er nok mest fornuftigt, at du præsenterer relevant erhvervserfaring. Kundeservicejobbet i IKEA fra din studietid kan dog godt være en god idé at skrive på som nyuddannet, da det har en god signalværdi over for arbejdsgiver; at du er vant til at indgå i et kollegialt fællesskab og kender til den daglige drift på en arbejdsplads.
Skriv også frivilligt arbejde på; eksempelvis lektiehjælper eller studenterpolitisk arbejde. Det er ofte her, du kan eventuelt kan kompensere for den manglende erhvervserfaring fra lønnet arbejde, og hvor du kan fokusere på de kompetencer, du har oparbejdet ad anden vej. Lad eventuelt denne rubrik komme før erhvervserfaring, hvis opgaverne er af nyere dato og er mere relevante i forhold til det, du gerne vil ind og arbejde med.
Igen er det relevant, at du får nøgleord med i forhold til søgeoptimering. Hør eventuelt en tidligere arbejdsgiver, kollega eller studiekammeret om de vil skrive en kort anbefaling ud for uddannelse eller job. Generelt er det en god idé at søge inspiration fra andre inden for din faggruppe. Vær ikke genert; selvom folk kan se, at du har besøgt dem, så husk, at der er konsensus om, at man på LinkedIn gerne må lure på hinanden – det er et voyeuristisk rum.
Overvej, om du skal oprette din profil på et alternativt sprog. Det kan være, at der potentielt kan søges på både danske og engelske fagtermer. Ligeledes kan det være, at fagudtryk og titler skrives i et ord på dansk, ”folkesundhedsvidenskab”, og opdelt på engelsk, ”public health science”. Skriv også dine sprogkompetencer ind på din profil.
Sørg for at have et vellignende foto. Undersøgelser viser, at profiler uden billeder springes over. Fotoet skal afspejle dig, så tænk over, hvilken signalværdi det giver. Skal du arbejde ved en stor virksomhed eller organisation, skal du måske udstråle ”corporate”, mens du ved en mindre virksomhed gerne vil være mere ”casual”.
Formålet med LinkedIn er, helt overordnet, at du har en platform, der giver dig et overblik over dit professionelle netværk. I forbindelse med din jobsøgning er det også her, du aktivt kan bruge dine relationer i din jobsøgning. Du kan se, hvordan potentielle arbejdsgivere er forbundet med dig, og måske bruge dit netværk til at skabe kontakt og få anbefalinger. Du kan også gøre dit netværk opmærksom på, at du søger arbejde, og lade dig inspirere af andre inden for din branche. Følg virksomheder og brancheorganisationer, og deltag eventuelt i forskellige grupper, som er relevante for dig; både faggrupper, alumner og jobsøgningsgrupper.
Den store udfordring i dag er at få kontrol over, hvad der ligger om dig ude på nettet. Derfor er det altid en god idé at Google sig selv, for der er en stor sandsynlighed for, at en potentiel arbejdsgiver også googler dit navn. Faktisk viser rekrutteringsanalysen for 2016 fra konsulenthuset Ballisager, at godt halvdelen af de adspurgte arbejdsgivere researchede deres kommende medarbejder via Google, både inde for det offentlige og private. Ligeledes tjekkede 67 procent af arbejdsgiverne kandidaters LinkedIn-profil, mens 43 procent undersøgte kandidaters Facebook-profil. Angående Facebook kan der være et moralsk dilemma i, at der kan følges med her, da det er en privat platform, men vid at det finder sted, og sørg for at overveje, hvornår noget skal være offentligt og privat. På samme måde er det oplagt, at du sørger for, at få lavet en personlig URL-kode på din LinkedIn-profil, da de rykker din profil op i forhold til Google.
Hvert år udkommer arbejdsmarkedskonsulenthuset Ballisager med en rekrutteringsanalyse, hvor de går ind og ser på, hvordan danske arbejdsgivere har fundet arbejdskraft henover det forgange år. En konstant de sidste tre år har været job gennem brug af netværk. Den ligger på 58 procent i år. Her er LinkedIn et uvurderligt værktøj, da du gennem LinkedIn kan få et overblik over, hvordan du er forbundet med en virksomhed, en branche, en potentiel arbejdsgiver, en ansat og så videre. Dernæst viser analysen, at flere og flere arbejdsgivere bruger LinkedIn, når de skal finde nye medarbejdere, da hele 49 procent har rekrutteret ad denne vej. Det er noget af en stigning siden 2012, hvor kun 10 procent af de adspurgte virksomheder brugte LinkedIn. På samme måde er der opstået en tendens til, at flere og flere af de adspurgte virksomheder rekrutterer via Facebook; 14 procent i 2015, 28 procent i 2017. Igen kan det diskuteres, om det er rimeligt, at en privat profil bruges til det.