Den gode eksamensforberedelse begynder allerede i undervisningsperioden. Hvis du gør dit bedste for at få læst i forbindelse med hvert kursus, kan du måske undgå at der er meget, som du skal have indhentet, inden du kan påbegynde eksamenslæsningen.
Planlægning af din eksamensperiode
- Skab overblik over dit arbejde: Sørg for i god tid at få et overblik over, hvad du skal nå inden eksamen. Kan du i løbet af undervisningsperioden sørge for at lave nogle gode og anvendelige noter, som kan gøre din eksamenslæsning mere effektiv? Du kan finde mere inspiration til notatskrivning her
- Kend studieordningen for det kursus, som du skal til eksamen i: I kursuskataloget finder du krav og læringsmål for det enkelte kursus. Læs mere på kursuskatalog.au.dk
- Planlæg og prioriter tiden til alle dine eksamener: Undersøg i god tid hvor meget tid til eksamenslæsning, du har til rådighed til hver eksamen. Planlæg hvilke dage du skal læse hvilke sider/lave hvilke opgaver eller eksamenssæt for at kunne nå i mål – og hold dig til planen! Hvis der ikke er tid nok til det, du gerne vil nå, hvordan kan du så prioritere det vigtigste?
Planlægger du i god tid, har du mulighed for at opdele eksamensforberedelsen i mindre dele over længere tid. Derved kan du få et bedre overblik over pensum, mindske belastningen op til eksamen og sandsynligvis undgå for meget stress og nervøsitet. - Brug ugeskemaer: Lav en overordnet plan for eksamensperioden samt en mere detaljeret plan f.eks. en ugeplan. En plan kan indeholde hvad du skal/vil time for time eller den kan indeholde et overordnet skema f.eks. læse hver dag fra kl. 8-16. Hvad der er bedst kommer helt an på, hvad der fungerer for dig og hvad du trives med i eksamensperioder. Du kan finde eksempler på ugeplaner mm. her
- Tag højde for det uforudsete: Selv om du gør dit bedste, kan du ikke holde for, at der ind imellem kommer noget i vejen for læsningen. Det kan derfor være en god idé at lægge en slags 'buffer' ind i dit program til at indhente dét, du ikke når i løbet af ugen. Det kan f.eks. være nogle timer hver uge eller en hel dag engang imellem.
- Brug din studiegruppe: Du kan bruge din studiegruppe på mange måder. I eksamensperioden kan det være en stor fordel at vende dine tanker om eksamen med din studiegruppe eller en/flere medstuderende. Hvordan tænker I, I forbereder jer bedst? Hvilke gode erfaringer har I? Kan I hjælpe hinanden I processen? Kan I udarbejde en eksamensplan sammen?
- Er du I tvivl om eksamenskriterier og krav? Spørg din underviser eller eksaminator, hvis du har spørgsmål til eksamen (for eksempel indhold, form eller lignende), som du ikke kan finde svar på eller er i tvivl om. Hellere spørge i stedet for at sidde og tvivle eller konkludere.
- Sørg for, at du i god tid kender til de praktiske rammer for din eksamen, for eksempel sted, tidspunkt, varighed, forberedelsestid og hjælpemidler
Læs også Studenterrådgivningens råd til din eksamenslæsning her
- Lav en god og realistisk planlægning af din eksamenslæsningsperiode. Læs mere under overskriften Eksamensforberedelse
- Træn til mundtligt eksamen. Når du har lavet dine noter eller dispositioner til brug ved mundtlig eksamen, så træn til den mundtlige eksamen for hvert emne derhjemme eller i din læsegruppe.
Der er stor forskel på at have styr på pensum når man læser, skriver og ser tingene på skrift – og på den mundtlige formidling. I dine noter kan der være sproglige formuleringer, der gør at du "falder over" ordene, hvilket kan fremme nervøsitet og anspændthed. Få omformuleret de vendinger, der volder problemer eller træn dem til de fungerer. Det er vigtigt, at du øver dig på formidling af stoffet, inden du skal til din mundtlige eksamen. Det svarer til at arbejde med tidligere eksamensopgaver inden en skriftlig eksamen. - Visualiser den gode eksamen. Se for dig hvordan du gennemfører eksamen på en måde, som er hensigtsmæssig for dig. Skab din egen indre "film" som en god dagdrøm, hvor du ser for dig hvordan du kommer ind i eksamenslokalet, hilser på lærer og censor, hvordan du går i gang med eksaminationen osv. Hvis du har dårlige erfaringer med et bestemt punkt i eksaminationen, så se for dig, hvordan du håndterer dette på en konstruktiv og rolig måde. Det kan være, at du tager en dyb indånding, og/eller at du tager dig god tid til at orientere dig i dine noter. Se for dig hvordan du stille og roligt kommer tilbage på sporet under eksamen osv.
- Jeg forstår ikke spørgsmålet: Får du stillet et spørgsmål, som du ikke helt forstår, så tag det roligt. Du kan altid bede om at få uddybet spørgsmålet. Ved at gøre det vil din eksaminator eller censor forsøge at gøre det mere tydeligt, hvad han/hun ønsker af dig, og sammenhængen træder også ofte lidt tydeligere frem, når noget skal omformuleres.
- Præsenter din eksamensdisposition: Når du begynder på din mundtlige præstation, så kan det være en fordel, at præsentere de punkter eller det indhold, du tænker, du skal gennemgå. Dette vil være en måde, hvorpå du skaber kontrol og styrer din præstation samtidig med at censor og eksaminator I større grad har mulighed for at hjælpe dig tilbage på sporet, hvis det skulle blive nødvendigt.
- Den sorte klap er på vej: Det er kun dig, som kan “se” den såkaldte sorte klap. Hvis du er meget nervøs og du kan mærke klappen er på vej, så vær ærlig om det, og sig det til din eksaminator. For nogen hjælper det, at fortælle eksaminator om din nervøsitet inden selve den mundtlige eksamen. Bare det, at du får det sagt, kan nogle gange dæmpe nervøsiteten. Samtidig vil din eksaminator ofte gøre, hvad han/hun kan for at hjælpe dig. Det er også helt legalt at eksempelvis bede om vand eller at bede censor eller eksaminator om at gentage spørgsmålet.
- Negative tanker om dig selv: Tag nogle dybe indåndinger og tal positivt til dig selv. Udskift for eksempel dine negative her-og-nu-tanker med mere positive og realistiske tanker. Dette kan blandt andet være, at du siger: “jeg har læst til denne eksamen og jeg gør det så godt, jeg kan".
- Efter eksamen. Evaluer din mundtlige præstation. Hvad fungerede godt op til eksamen? Hvad fungerede godt under eksaminationen? Hvad fungerede mindre godt og hvad kan du gøre for at komme godt videre - med henblik på at gøre det bedre næste gang? Hvori ligger udfordringen og hvad skal du specielt arbejde med? Du kan også evaluere på eksamensoplevelser, der ligger længere tilbage i tiden f.eks. gymnasietiden. Fokuser især på de oplevelser, hvor det er gået godt. Hvad kan du lære og tage med dig videre der fra?
Søg også inspiration i Studiemetroens gode råd til mundtlig eksamen og deres 6 trin til et godt mundtligt oplæg.
I nedenstående tekst kan du læse om, hvad du kan gøre, når du skal til skriftlig eksamen.
- Lav en god og realistisk planlægning af din eksamenslæsningsperiode: Læs mere under Eksamensforberedelse
- Træn til eksamen. Lav så mange relevante øvelser/tidligere eksamensopgaver som muligt og sørg for at have styr på pensum.
- Læs til eksamen med en læsegruppe: Få blandt andet diskuteret de emner/problemstillinger, hvor I hver især er i tvivl
- Brug din studiegruppe: Du kan bruge din studiegruppe på mange måder. I eksamensperioden kan det være en stor fordel at vende dine tanker om eksamen med din studiegruppe eller en/flere medstuderende. Hvordan tænker I, I forbereder jer bedst? Hvilke gode erfaringer har I? Kan I hjælpe hinanden I processen?
-
Negative tanker blokerer undervejs i min skriftlige eksamen: Tag nogle dybe vejrtrækninger. Udskift dine negative her-og-nu-tanker med mere positive og realistiske tanker. Dette kan blandt andet være, at du siger: “jeg har læst til denne eksamen og jeg gør det så godt, jeg kan". Forsøg at gå I helikopterperspektiv og prøv at nedskrive, hvilke trin du skal igennem for at besvare din eksamensopgave. Tag derefter fat i det første trin og fokusér kun på det. Hvis du kører helt fast, så gå ud af rummet, sving med armene eller hop og tag koldt vand i hovedet. Tal positivt til dig selv og prøv at tage fat et andet sted i opgaven. Hold fast i, at du vil blive tiden ud og at du gør dit bedste.
Jeg sidder fast: Tag en pause! Det er helt normalt, at man under sin skriftlige eksamen har udfordringer, små kriser eller decideret skriveblokade. Der er ikke grund til panik, da der findes en løsning. Du kan bruge pausen på at ryste kroppen, gå på toilettet, cleare hovedet eller få noget at spise. Det vigtigste er, at dit hoved får lidt ro, så du igen kan anskue opgaven med lidt friskere øjne end før.
Evaluér din skriftlige præstation: Hvad fungerede godt op til eksamen? Hvad fungerede godt under eksamensskrivningen? Hvad fungerede mindre godt og hvad kan du gøre for at komme godt videre - med henblik på at gøre det bedre næste gang? Hvori ligger udfordringen, og hvad skal du specielt arbejde med? Du kan også evaluere på eksamensoplevelser, der ligger længere tilbage i tiden f.eks. gymnasietiden. Fokuser især på de oplevelser, hvor det er gået godt. Hvad kan du lære og tage med dig videre der fra?