Vil du være med til at fortælle, hvordan Aarhus Universitet viser studielivet? Lige nu søger vi 30 studielivsambassadører, der har lyst til at skabe og dele indhold, som viser livet på universitetet frem for potentielle studerende.
Det kræver ikke, at du er ekspert inden for video eller har en farvekoordineret Instagram-feed – vi sørger for kurser og workshops, der vil ruste dig til at producere indhold til vores sociale medier.
Vores indsats fokuserer på platforme som Instagram, Facebook under overskriften #yourniversity, hvor vi deler indhold fra universitetets studieliv både internt og med potentielle studerende. Vi håber, du har lyst til at være en del af det!
At være studielivsambassadør er ulønnet, men til gengæld får du mulighed for at dele dine oplevelser som studerende og være med til at påvirke det fælles studieliv for Aarhus Universitets mange studerende.
Udover dette vil du blive en del af et fællesskab med studielivsambassadører fra forskellige fakulteter og uddannelser. Vi arrangerer små events og instawalks året rundt, hvor du for eksempel får adgang til Aarhus Universitets nye campus eller har mulighed for at udforske ukendte steder på universitetet.
Hvad skal du kunne for at blive studielivsambassadør:
Send en DM eller en videobesked til vores Instagram, hvis du har lyst til at blive vores nye studielivsambassadør.
Ansøgningsfrist: Fredag den 12. januar 2024.
Mange hilsner fra yourniversity-folkene på Aarhus Universitet