Indvandring gør Løgstrup kontroversiel

Det lå lidt i tidsånden i efterkrigstidens Danmark, at man tog afstand fra tanken om, at kristendommen indeholder særlige etiske retningslinjer.

Derfor var det heller ikke synderligt kontroversielt, da en af vor tids mest fremtrædende tænkere K.E. Løgstrup i bogen Den Etiske Fordring fra 1956 kritiserede tanken om en særlig kristen etik.

Eksempelvis er næstekærligheden for ham et universelt princip, der gælder alle mennesker uanset religiøsitet, selv om Jesus også udtalte ordene.     

– Problemet for Løgstrup med en særlig kristen etik er, at den stiller den kristne anderledes over for den ikke-kristne, og den kristne, som handler i Guds navn, fralægger sig et personligt ansvar for sine handlinger. Næstekærligheden er ikke noget, de kristne har fundet på, men idéen om, at den er givet ved skabelsen, er en kristen påstand, fortæller Carla Nielsen fra Aarhus Universitet om Løgstrups filosofi. Hun er netop ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling om blandt andet Løgstrups refleksioner over etik.

Sammen med 12 andre forskere fra Institut for Kultur og Samfund har hun genfortolket Løgstrup i bogen Menneskets ondskab og livets godhed, der er udgivet som en formidlingsbog målrettet gymnasieelever.

Ingen danske, kristne, etiske værdier

Men over 50 år efter er Løgstrups påstand pludselig blevet betændt. Indvandring har gjort samfundet multikulturelt, og en ophedet værdidebat om skellet mellem dem og os er fulgt i kølvandet. Det har genåbnet spørgsmålet om, hvorvidt danske værdier har rod i kristendommen eller ej.

– Efter krigen ledte mange af samtidens tænkere efter universelle etiske principper. I dag prøver mange at finde et kristent ståsted i kulturmødet med islam. Henover sommeren var der f. eks. en stor debat i Kristeligt Dagblad om, hvorvidt der findes en særlig kristen etik, siger Carla Nielsen.

– Måske bliver mange provokeret af Løgstrups påstand i dag, fordi det forventes, at religion er en kilde, hvor du kan hente svar på etiske problemstillinger. Måske udtrykker provokationen derfor mere en egentlig skuffelse. Men det særligt kristne ligger for Løgstrup ikke i etikken, men derimod i kristentroen.

Løgstrup hævder, at bibelen ikke giver retningslinjer for, hvordan man handler etisk korrekt, men kun udstikker et fortolkningsåbent og almengyldigt budskab om, at man skal elske sin næste.

– Der knytter sig to spørgsmål til næstekærligheden: Hvad består kærligheden i, og hvem er næsten? Løgstrup siger, at næsten er den, du ikke kender. Det vil sige den, du ikke allerede er forbundet med, som din mor og far. Næsten er den fremmede – som narkomanen, du ikke kender, eller folk på Afrikas Horn.

Krarups næste er naboen

Den tolkning finder sin modpol i præsten og DF-politikeren Søren Krarup. I et debatindlæg i Kristelig Dagblad i 2010 skrev han om næsten:

– Det er den, der er dig nærmest nu, og som stiller personlige, besværlige krav til dig – din ægtefælle, dit barn, din nabo, din nærmeste: ham eller hende, som du ikke kan gøre til genstand for et program, men som kræver dig selv. Din næste svigter du ved dine humanitære programmer. Din næste svigter du ved din programmerede ”næstekærlighed” fra talerstole og konferencer og indsamlinger.

Selv om en paneldebat med Løgstrup og Krarup sikkert ville få ethvert forsamlingshus til at gløde, så er de to dog enige om, at næstekærligheden ikke kan fastsættes som en særlig kristen programerklæring.

Kristne kulturer tolker næstekærligheden forskelligt

Bibelen giver heller ikke nogen manual for, hvad kærligheden består i, mener Løgstrup. Derfor kan kristne kulturer have forskellige syn på, hvordan der skal drages omsorg for næsten.

– I den danske velfærdsstatsmodel har vi et princip om ”noget for ingenting”. De svage skal tages vare på, uanset om de selv kan bidrage med noget. Det kan tolkes som en protestantisk tankegang inden for en dansk tradition: at noget er gratis, og at nogle får mere, end de yder. I USA er princippet mere ”noget for noget”. Men begge principper indeholder et ideal om, at du skal tage vare på din næste, siger Carla Nielsen.

Ifølge hendes tolkning af Løgstrup kan man derfor i stedet tale om en særlig kristen kulturarv, fordi kristendommen er betinget af historien.

Hvordan skal jeg så handle etisk korrekt? 

Men hvis næstekærligheden er åben for fortolkning, og Gud ikke giver råd og vejledning til at handle etisk korrekt, hvor kan man så hente hjælp, hvis man er fanget i et etisk dilemma?

Ifølge Løgstrup kan man kun klamre sig til, hvad han kalder den etiske fordring: at du uselvisk skal tage vare på den del af den andens liv, som du møder. Fordringen er derfor den samme, som vi møder i næstekærlighedsbuddet: Du skal elske din næste, som du elsker dig selv.

I en ideel verden er fordringen dog unødvendig, for menneskelivet er grundlæggende godt. Det hævder Løgstrup gennem begrebet ”de spontane livsytringer”, som blandt andet inkluderer barmhjertighed, kærlighed, tillid, medfølelse og håb. Det er følelser og begreber, som får mennesket til at udføre gode handlinger spontant.

Først når den gode handling udebliver af sig selv, må vi med fornuften lytte til fordringen som en etisk redningsplanke. Det betyder kort sagt, at etikken bliver en erstatning for den spontane, gode handling.     

Derved bryder Løgstrup med en af de største moralfilosoffer, Immanuel Kant, der mente, at etikken er bundet til menneskets fornuft – ikke dets tilbøjeligheder.

Skal narkomanen have penge til stoffer?

Det lyder selvfølgelig meget smukt, men uden for idealverdenen ved Løgstrup godt, at mennesket handler knapt så eksemplarisk.

– Fordringen lyder hele tiden, for vi handler sjældent uselvisk til den andens bedste, siger Carla Nielsen og påpeger, at vi også har en række sociale normer, som guider os.

I bogen giver hun et eksempel fra et studieophold, hvor hun blev passet op af en stiknarkoman, der tiggede hende om penge. Hun spørger: ”Hvordan tager vi bedst vare på det liv, som ønsker at ødelægge sig selv?”   

Her hjælper Jesu bjergprædiken ikke, og du kan ikke gøre andet end at prøve at stille dig i narkomanens sko og så handle, som du tror tjener ham bedst – hvad enten du er kristen, jøde, buddhist eller ateist.

Yderligere information

• Carla Nielsen, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, tlf: 8942 2282, e-mail: cn@teo.au.dk
• Læs mere om K. E. Løgstrup i Løgstrup arkivet, Aarhus Universitet.