Hvor vil du hen?
Der findes andre muligheder for at tage et studieophold i udlandet end et semesterlangt udvekslingsophold. Nedenfor kan du fx læse om muligheden for at tage på en international summer school i løbet af sommeren eller at tage i forskningspraktik. Læs om alle mulighederne nedenfor – men sørg for at undersøge, om det kan passe ind i din studieplan og din studieordning. Kontakt din studievejleder for en snak om dine muligheder.
Aarhus Universitet er medlem af netværket UArctic, der består af universiteter og andre institutioner, som beskæftiger sig med arktiske forhold. Gennem Uarctic tilbyder north2north-programmet stipendier og tuition fee waivers (dvs. du ikke skal betale for kurserne, og du kan rejse som udvekslingsstuderende) til udvekslingsophold og feltkurser mm. indenfor arktiskrelaterede emner. Læs mere om Uarctic og stipendiet her.
Hvad kan du søge om?
Det muligt at søge om 2 forskellige ting:
1) north2north-stipendiet til rejser til andre north2north-partnere uden for DK. Du kan søge om midler til studieophold, feltkurser, projektarbejder, sommerkurser etc.
2) Tuition fee waivers til andre north2north-partnere (hvilket svarer til en udvekslingsplads)
Hvem kan søge?
Alle fuldtidsstuderende på bachelor- og kandidatniveau ved AU kan søge om både stipendiet og tuition fee waivers. Du kan læse mere om betingelserne for rejser gennem north2north på UArctics hjemmeside.
Det er også muligt for PhD-studerende og andre ansatte på Aarhus Universitet at søge om stipendiet til rejser og konferencer etc. hos andre north2north-partnere. Du kan læse mere her.
Hvor kan du komme hen?
Du kan rejse til universiteter i bl.a. Canada, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige, Skotland, Frankrig, USA og Australien. Du kan se en liste med north2north partneruniversiteter.
Rejser du til en north2north-partner i de Nordiske lande eller i Frankrig, skal du ikke betale tuition fee.
Tuition fee waivers (+ north2north-stipendiet) kan søges ved en række universiteter i USA, Canada, UK og nu også Australien.
Du kan se, hvilke universiteter, du kan søge tuition fee waivers til i 2025/26 her.
Stipendiernes størrelse
Stipendier til studieophold ligger på mellem 1000 – 1500 EUR afhængigt af opholdets længde (2-12 måneder) plus evt. rejsetilskud på mellem 500 – 1000 EUR alt efter om opholdet er inden for eller uden for Europa.
Stipendier til korte kurser og konferencer ligger på mellem 1000 – 1500 EUR afhængigt af, hvor man skal hen.
Sådan søger du
Hvis du er interesseret i at søge stipendie, tuition fee waiver, eller begge dele kan du skrive en mail til Signe Helbo (signe.helbo@au.dk) og så vil jeg informere dig om ansøgningsprocessen.
Ansøgningsfrist: 15. februar for stipendie og/eller tuition fee waiver til rejser i det efterfølgende akademiske år
(stipendiet kan i visse tilfælde gives til rejser i semesteret for ansøgningsfristen).
Du kan forvente at få svar på din ansøgning i slutningen af marts.
Mulighed for forskningspraktik i sommerferien på et top 100 universitet i Berlin!
Som AU-studerende har du mulighed for at komme i forskningspraktik denne sommer på Humboldt Universitetet i Berlin. Hvis vi får flere tilbud om forskningspraktik på andre universiteter, vil vi offentliggøre dem her.
Humboldt Internship Program - The new short-term program for experiential learning at Humboldt-Universität zu Berlin
This program is designed for advanced Bachelor as well as Master and doctoral students from. It will allow participants to collaborate with teams in our research laboratories and institutes for three months. The short-term program offers students the opportunity to experiential learning. They are part of academic work teams, deal with challenging tasks, and explore Berlin. An innovative working environment and processes of knowledge transfer characterize the work projects.
On an ongoing basis, we arrange internships that best fit the students' schedule. The feasibility depends on the time availability of the respective project supervisor. Dates are chosen individually by the applicant (period must be 12 weeks). The availability of the chosen project in the specified time is checked by the program coordinator.
Additional activities:
During the duration of the program, participants are offered courses and excursions on German culture and history. The participants will be able to connect to their peers through various activities, explore Berlin, and become part of the 'Humboldt community' while conducting their research projects.
Check the list of available projects here. All projects take place in Berlin, Germany. The exact location depends on the location of the department/institution implementing the respective project. Project descriptions available for download are subject to change.
Please contact the program coordinator in case you are interested in an internship position which has already been allocated.
We are continuously working on the expansion of the internship opportunities towards selected university departments, research facilities, cultural institutions, and companies.
Den generelle ansøgningsfrist for en forskningspraktik på Humboldt er overskredet, men der er stadig gode muligheder for at komme afsted. Det kræver, at du finder et ophold, du finder interessant og derefter selv kontakter programkoordinator Amrei Vogel, der vil tjekke om opholdet kan gennemføres i den 12-ugers periode, du ønsker.
Du finder listen over muligheder her, hvor du også kan læse om, hvordan du helt præcist søger.
Semesterophold ved Sino Danish Center (SDC) I Beijing, Kina
Hvis du drømmer om at studere et semester i Beijing, kan du undersøge dine muligheder for at rejse til udlandet via Kina via SDC, som er et partnerskab mellem alle de otte danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences (UCAS).
Når du vælger et semester på en af SDC's syv kandidatuddannelser, lærer du lige så meget på det personlige plan som fagligt. Forskere fra UCAS og de danske universiteter underviser sammen i et internationalt miljø med 15 kinesiske studerende og 15 danske/internationale studerende på hvert hold. Al undervisning foregår i SDC Bygningen på campus som er base camp for alle SDC studerende og fakulteter. Undervisningssproget er engelsk.
Alt den praktiske hjælp du har brug for
SDC hjælper med alt det praktiske inden rejsen til Kina og yder også støtte under studierne i Kina. Du er garanteret kollegieværelse på campus, og der er dansk og kinesisk personale, der kan hjælpe med store eller små problemer.
Vælg mellem 7 forskellige kandidatuddannelser
SDC udbyder to uddannelser inden for samfundsvidenskab og fem uddannelser inden for Naturvidenskab. Alle uddannelser optager semesterstuderende på første og/eller andet semester.
Danske og EU/EØS-studerende, der er indskrevet på en kandidatuddannelse ved et dansk universitet, kan komme på semesterophold ved SDC. Der er ingen studieafgift, og du kan tage din SU med dig.
Bemærk, at du skal følge kursuspakker svarende til 30 ECTS. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte SDC på admission@sdc.university. Du kan muligvis få fritagelse fra de 30 ECTS. Det er dit ansvar at sikre, at dit studienævn på AU kan godkende kursuspakken.
Hvordan søger jeg?
Du skal søge direkte hos SDC - Semester Studies (sdc.university)
Ansøgningsfrister:
Efterårssemester: 1. marts
Forårssemester: 15. oktober
Vil du vide mere?
Læs mere og undersøg dine muligheder
Tag en virtuel rundtur på campus, se kollegiet og mød andre SDC studerende
Spørgsmål?
admission@sdc.university
Du har mulighed for at søge om Erasmus-stipendium til et blended intensive programme (BIP). En BIP er et kortere udvekslingsophold, der foregår dels fysisk hos et værtsuniversitet i Europa, dels online hjemmefra. Den fysiske del af en BIP varer 5-30 dage, mens den online del kan variere i længde.
En BIP kan for eksempel tage udgangspunkt i case-baseret eller problem-baseret læring, hvor tværnationale og nogle gange tværdisciplinære teams samarbejder om at tackle globale udfordringer. Det kan være udfordringer forbundet med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling eller andre større samfundsudfordringer.
Herunder kan du læse mere om ansøgningsprocessen trin for trin.
Du kan deltage i blended intensive programmes på de europæiske værtsuniversiteter, som din uddannelse på Aarhus Universitet i forvejen har en udvekslingsaftale med.
Har du allerede fundet en BIP, kan du i denne MoveON-database undersøge, om der foreligger en aftale mellem dit fag på AU og BIP-værtsuniversitetet: https://au.adv-pub.moveon4.de/bip/.
Hvis der ikke er nogen Erasmus-udvekslingsaftale mellem AU og værtsuniversitetet for den BIP, du er interesseret i, kan du ikke deltage i den.
Du kan også kontakte dine internationale fakultetskoordinatorer og høre, om der er en gældende aftale. Deres kontaktoplysninger finder du i menupunktet ude til venstre "Kontakt".
Hvert værtsuniversitet og hver BIP stiller deres egne optagelseskrav til deltagere i en BIP.
Du skal sætte dig grundigt ind i disse krav og søge om optagelse på BIP'en direkte hos værtsuniversitetet (eller BIP-koordinatoren). Vær opmærksom på, at det i sidste ende alene er værtsuniversitetets afgørelse, om du kan optages på BIP'en.
Det er et krav fra AU's side, at BIP'en skal indgå i dit studieprogram (dvs. at den skal byttes ud for et andet fag, fx et valgfag). Det er derfor et krav, at du søger om forhåndsgodkendelse af BIP'en hos dit studienævn.
Når du søger forhåndsgodkendelse, giver studienævnet sin faglige vurdering af, om BIP'en kan indgå i din uddannelse. En forhåndsgodkendelse handler om det faglige indhold af BIP'en. Det er dit eget ansvar at sikre, at der ikke er sammenfald mellem et forhåndsgodkendt BIP-kursus og andre dele af din uddannelse, herunder undervisning, eksamen og speciale.
For at BIP'en kan blive en del af din uddannelse på AU, skal den være på minimum 5 ECTS. Du kan derfor ikke få forhåndsgodkendt en BIP på 3 ECTS.
Orientér dig i din studieordning
Inden du vælger at rejse ud på en BIP, bør du orientere dig i din studieordning eller rådføre dig med en vejleder. Har du et fag, fx et valgfag, i din studieordning på 5 ECTS, som du kan bytte ud med BIP'en?
Der kan være særlige faglige krav til valgfagssammensætningen på din uddannelse. Disse krav skal opfyldes, uanset om du tilmelder dig valgfag på AU eller på en anden uddannelsesinstitution.
Har du brug for hjælp?
Du kan læse mere om, hvordan du ansøger om forhåndsgodkendelse af en BIP på din studieportal.
Hvis du har brug for hjælp eller vejledning til forhåndsgodkendelse af BIP, skal du kontakte dine internationale fakultetskoordinatorer, din lokale studievejledning eller dit studienævn.
Der er ingen garanti for at få et Erasmus-stipendium, da det bl.a. afhænger af stipendiemidler til rådighed.
Der bliver kun tildelt Erasmus-stipendium til studerende til BIPs, enten hvis AU er en partner i BIP'en, eller hvis værtsuniversitetet er en af de otte Circle U.-partnere:
Ansøgning og dokumentation
Du kan sende en stipendieansøgning fra din BIP-portal her: https://au.moveon4.de/form/662765f0132670f24f034a0a/eng
Efter du har indsendt din stipendieansøgning, vil du blive bedt om at indsende yderligere dokumentation:
Disse dokumenter vil du få mere information om, når du har indsendt din stipendieansøgning.
For at få dine BIP-ECTS fra dit udenlandske værtsuniversitet overført til dit studieprogram på AU, skal du søge om meritoverførsel. Her skal du vedhæfte dit transcript of records (karakterudskrift) fra det udenlandske universitet.
Læs mere om meritoverførsel på din studieportal under trin-for-trin-guiden.