Arts Karriereuge 2021

Vi sætter fokus på karriere med en humanistisk uddannelse med inspirerende oplæg og Arts CompanyDating.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 23. februar 2021,  kl. 08:30 - 17:00

Sted

Zoom

Hele ugen vil der være fokus på, hvordan du som studerende på Arts kan bringe dig selv og dine kompetencer i spil hen mod dine fremtidige jobs.

Ugen vil være fyldt med inspirationsoplæg samt gode tips til, hvordan du tager kontakt til potentielle arbejdsgivere og så vil du hver dag - mandag til torsdag - kunne møde 8 virksomheder og organisatotioner, der alle er på udkig efter studerende til projektorienteret forløb, studiejob, projektsamarbejde og måske endda fuldtidsjob i sidste ende til Arts CompanyDating, der i år afvikles i en online og coronavenlig version.

// PROGRAM - TIRSDAG 23/2

8.30-9.00:

Morgentalk: Egen virksomhed som humanist?

Vil du gerne skabe værdi med din stærke faglighed og dine knivskarpe kompetencer? Og drømmer du om en karriere med ansvar, fleksibilitet og en god chef? Så overvej at starte din egen virksomhed - måske endda allerede mens du er studerende. Du behøver ikke at være super skarp til moms og regnskab! Kom og hør nærmere om en alternativ karrierevej, og hvordan The Kitchen - Aarhus Universitets iværksætterfællesskab - kan hjælpe dig med at skabe din egen karrierevej som iværksætter.


12.15-12.45:

Middagstalk: Det vægter cheferne i kommunikations- og marketingsbranchen, når de skal ansætte dig

Blive klogere på, hvilke forventninger der møder dig, når du søger job i kommunikations- og marketingbranchen. Ved denne Middagstalk klæder karrierekonsulent Marianne Greve Jensen og fagkonsulent Ask Lehrmann fra Kommunikation og Sprog dig på til din ansøgningsproces. Med data fra de nyeste rekrutterings- og brancheanalyser, spørgeundersøgelser og egne erfaringer giver de dig bud på, hvad du som kommunikations-, sprog- eller marketingfaglig bør fokusere på i din stræben efter drømmejobbet.


15.15-17.00:

Arts CompanyDating

Ved Arts CompanyDating kan du hver dag møde 8 vidt forskellige virksomheder, der er på udkig efter humanister. Virksomhederne står klar til en snak om studiejob, projektorienteret forløb (praktik), specialesamarbejde, studiejob eller fuldtidsstillinger. Du får mulighed for at præsentere dig selv og stille spørgsmål om potentielle karrieremuligheder, jobfunktioner, efterspurgte kompetencer og meget mere.

Se hvem du kan møde her.


// TILMELDING OG PRAKTISK INFO

Tilmeld dig og læs mere om Arts Karriereuge her