HVEM ER VI?

Transact er en del af verdens største mediebureauorganisation Omnicom Media, der består af klassiske medie- og reklamebureauer samt mere specialiserede enheder indenfor online og offline markedsføring. Vi har tre kontorer i Danmark, hvor vi i Aarhus, er placeret ved Åen, og deler lokaler med vores søsterbureauer OMD og Annalect. Her sidder vi ca. 40 af de skarpeste hjerner indenfor digital performance marketing, og arbejder med nogle af de største danske og internationale brands, eksempelvis L'Oréal, STARK og McDonald's.

STILLINGSOPSLAG

Vi mebringer stillinger til praktik. Hos os kan du komme til at arbejde inden for IT og webudvikling, kommunikation, målgruppeforståelse, oversættelse, salg og markedsføring og undersøgelse og analyse.

SCOR VIRKSOMHEDEN

Hvilke kompetencer kigger vi efter?

Da vi sidder meget specialiserede indenfor vores fag, har vi fuld forståelse for, at man lærer vores discipliner bedst ved at sidde med fingrene nede i jorden. Vi leder derfor personer, der er videbegærlige og som ikke afskrækkes ved at arbejde indenfor et fag, hvor der ikke nødvendigvis foreligger et facit. Vi er et meget socialt team, der vægter vores sociale fællesskab enormt højt. Du skal ikke nødvendigvis være udadvendt, men du skal være klar til at indgå i et team på lige fod med os andre. Du skal være proaktiv og ansvarsbevidst. Vores vigtigste rolle er at levere kompetent rådgivning til vores kunder indenfor de deadlines, der er fastsat. Det er derfor en fordel, hvis du ikke afskrækkes af at have flere bolde i luften og arbejde med flere deadlines på én gang.


Hvordan øger man sine chancer for at blive ansat hos jer?

Ved at vise interesse for det at blive specialist og skrive en gennemarbejdet ansøgning. Vi forventer ikke at du har taget stilling til om du vil være SEO-specialist resten af dit liv, men vi forventer at du har en lyst til at lære og fordybe dig i den tid du er her - og at du ved hvad du gerne vil have ud af din praktik. Vi hjælper dig hjertens gerne videre, hvis du finder ud af efter endt praktikperiode, at specialistrollen ikke er for dig.


Hvordan er det at være nyansat hos jer?

Som nyansat hos os, får du en grundig introduktion til alle vores systemer og discipliner. Du får tildelt en buddy, som hjælper dig i gang og som tager månedlige statusser under hele praktikforløbet. Du bliver fra start inkluderet i alle sociale arrangementer, fællesmøder, bordfodbold, padel mv. Læringskurven er stejl, fordi vi er specialister, men heldigvis har du nogle af branchens skarpeste hoveder til at hjælpe dig i gang og spørge til råds undervejs.