Der er ikke én dag, der er ens på Langkaer Gymnasium! I hvert fald ikke hvis man spørger Andreas Riis Mandrup.

En typisk arbejdsdag

Lektionerne starter altid 8.30, men jeg møder som regel ind før 8, så jeg kan nå at ordne de sidste ting til dagens program. På en normal dag har jeg 2-3 lektioner à 90 minutter, og resten af dagen bruger jeg på at forberede de næste par dages undervisning, rette afleveringer, have møder med mine kollegaer eller elever, ordne praktiske ting på skolen eller til undervisningen. Jeg plejer at gå hjem fra arbejde ved 16-tiden, men ofte har jeg mere arbejde om aftenen, så selvom skoledagen er slut, fortsætter arbejdsdagen. At være gymnasielærer er i høj grad mere end et "8 til 16" job!

Kerneopgaven som gymnasielærer er naturligvis undervisningen, men det kan være svært at give en samlet beskrivelse af dette. Mine to fag er af natur meget forskellige, og der er stor forskel på, om man underviser 1.g'ere eller 3.g'ere, A-niveau eller C-niveau, STX, HF eller IB, hvor undervisningen foregår på engelsk. Men i alle henseender gør det sig gældende, at formidlingen af det faglige stof er i centrum sammen med den almene dannelse, hvad enten den er synlig eller usynlig for eleverne. Jeg prøver at tilrettelægge og afvikle min undervisning således, at jeg rammer bredden samtidig med, at jeg giver de svagere elever den støtte, som de skal have og de dygtigere den udfordring, som de har brug for. 

Mine arbejdsopgaver

• Undervisning! Planlægge historieforløb, forberede sammenspilsundervisning, finde gode, spændende og relevante kilder og musikstykker etc.
• Møder med elever, kollegaer og ledelse om kommende opgaver og eksamensprojekter, vejledning ifm. opgaver og evaluering.
• Skoleaktiviteter uden for skoletiden - Musical, Musikcaféer, MGP, Filmklub mm.

Min fedeste arbejdsopgave

I efteråret 2015 opførte vi musical på Langkaer. Vi har i de sidste mange år skrevet en musical selv, og normalt er det et par af lærerne, der skriver manuskriptet og musikken. Men sidste år var det en af mine elever, der kastede sig over opgaven at skrive et manuskript over Svend Aage Madsens roman 'Se Dagens Lys', og jeg fik sammen med en kollega til opgave at komponere musikken til musicalen. Det var en stor udfordring og en fantastisk arbejdsopgave at få lov til at bruge sin kreativitet på denne måde. Det var en utrolig tidskrævende opgave, og jeg brugte de fleste af mine lørdage og søndage i efteråret på skolen foruden den almindelige undervisning mandag til fredag. Men når man så det færdige kunstneriske resultat og det sammenhold, som eleverne oplevede på tværs af årgangene, var det alle anstrengelserne værd. Det er en super fed opgave at arbejde sammen med kollegaer og elever om noget, der ikke nødvendigvis har med den egentlige undervisning at gøre, men som man ved, har stor værdi for eleverne, skolen og arbejdspladsen.

Min vej fra studie til job

Jeg afleverede mit speciale på Musikvidenskab 1. september 2012, men tre uger forinden var jeg gennem mit netværk blevet kontaktet af Horsens Gymnasium om et kort sygevikariat i Musik på et par måneder, hvilket jeg sagde ja til. I løbet af min studietid havde jeg haft forskellige underviserjobs - guitar og sammenspil, lektiehjælp i musikteori og instruktor på Musikvidenskab. Derudover brugte jeg det meste af min fritid i mine studieår (og nogle gange også studietiden...) på at spille i et band og jagte radiohittet, pladekontrakten og drømmen om en karriere som professionel musiker. Det helt store gennembrud kom dog aldrig, men det gav mig en kæmpe ballast og en tro på, at jeg kunne varetage et gymnasielærerjob i Musik. Efter et par måneder på Horsens Gymnasium blev min stilling forlænget, jeg fik timer i Historie, og i slutningen af skoleåret blev jeg fastansat med lovning på pædagogikum efter endnu et år. Jeg var rigtig glad for at undervise i Horsens, men et halvt år senere blev der slået en stilling op på Langkaer Gymnasium og min drøm om at undervise på et gymnasium i Århus, hvor musikken havde høj prioritet, var lige pludselig inden for rækkevidde. Jeg søgte stillingen og var heldig at få jobbet og starte på pædagogikum med det samme.

Det overraskede mig i overgangen fra studie til job

"Vi asfalterer, mens vi kører"... Et bredtfavnende udtryk, som jeg hørte flere gange i mit første år som nyansat gymnasielærer i Horsens, og som jeg har lært at acceptere og sætte pris på. Som ny gymnasielærer er man meget opsat på at være så velforberedt som overhovedet muligt. Der er mange øjne, der hviler på dig, og du føler hele tiden, at du skal præstere ift. eleverne, dine kollegaer og ledelsen. I min situation blev mit eget fokus på ekstra grundig forberedelse særligt forstærket af, at jeg i realiteten ikke havde nogle fagkollegaer at spare med på mit gymnasium, da jeg jo var ansat i et sygevikariat. Jeg brugte derfor meget lang tid på at forberede mig på spørgsmål og problemstillinger, som jeg tænkte måske kunne komme. Men du lærer, at man som gymnasielærer skal være utrolig omstillingsparat og skal forholde dig til nye situationer. Du kan ikke nødvendigvis vide alting, og du kan ikke være forberedt på alting. Det er i høj grad et spørgsmål om at prioritere dine arbejdsopgaver, og det måske ikke altid nødvendigt eller lige hensigtsmæssigt, at have forberedt sig på et lille bitte spørgsmål, der måske vil komme i din Historie-lektion næste dag. Jeg bruger stadigvæk lang tid på at forberede mig, men jeg er blevet bedre til at stole på mine evner til at klare mig og sige, når noget er godt nok.

Min faglighed i spil

Jeg bruger min klaverundervisning, min musikteoretiske viden og mine historiemetodiske færdigheder og overblik hver eneste dag. Det kan være lidt svært at give en helt præcis beskrivelse af dette, men som humanist tilegner du dig også nogle helt basale strukturelle og analytiske kompetencer, der er uundværlige i et job som mit.

Et godt arbejdsliv er

Det er altafgørende for mig, at det er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde, og at jeg bliver udfordret på en sund måde. Det er fantastisk at se, hvordan elever kan rykke sig på ét, to eller tre år og samtidig vide, at man har del i deres udvikling. Derudover er det også vigtigt for mig, at der er plads til, at jeg kan lave skæve ting, der ikke nødvendigvis har en målbar værdi - som f.eks. at arrangere en musikcafé med eleverne eller lave filmklub efter skoletid. Det gør det sjovere at være lærer, og det er anden måde at give eleverne en almen dannelse. Men elever kommer og går, og derfor fylder det også meget, at jeg trives godt blandt mine kollegaer. Man skal både kunne samarbejde og bruge hinanden til faglig sparring, men man skal også kunne hygge sig og lave ting sammen, der ikke er arbejdsrelateret. På Langkaer er vi en gruppe af lærere, der ofte tager til koncerter sammen, eller også mødes vi og spiller i vores eget lærer-band. Vi er ikke vildt gode, men det er en sjov og anderledes måde at mødes på og tage del i fællesskabet.

I fremtiden drømmer jeg om

Lige nu er mit fokus på at udvikle mine kompetencer som lærer. Jeg føler stadigvæk, at jeg har meget at lære ift. pædagogik og undervisning, men jeg har også lyst til at tilegne mig nye kompetencer, der kan bruges til andet end undervisning. Jeg tror, at man i langt højere grad end for blot 10 år tilbage skal være parat til at kunne omstille sig til nye scenarier. Men lige nu vil jeg helst ikke være andre steder end der, hvor jeg er - det skulle da lige være, hvis det store gennembrud som musiker kom...

Et godt råd

Det er naturligvis godt at lave noget CV-relevant i løbet af sin studietid og skabe sig et godt netværk. Min erfaring siger mig, at det med at kende nogle mennesker forskellige steder ikke er en dårlig idé. Men jeg vil også råde jer til at sige 'ja', hvis nogle spørger, om du vil prøve et vikariat, studiejob eller lignende. Det er naturligt nok, at man måske er bekymret for, om man nu er god nok og kan varetage jobbet - det var jeg i hvert fald! Men man lærer fra første dag, og hvis nogen har givet dig et tilbud, er det nok fordi, at de mener, du er den rette til jobbet.

Artiklen er skrevet i juni 2016