Hvis du ønsker at være gymnasielærer, er det en god idé at få prøvet kræfter med undervisning inden, for at finde ud af, om du befinder sig godt i rollen og kan lide arbejdsforholdene - i hvert fald hvis du spørger Tine Overlund Roost.

En typisk arbejdsdag

En typisk arbejdsdag starter med at undervise 1-3 blokke af 90 minutters varighed. Derefter eller imellem undervisningsblokken er der tid til at planlægge nye forløb, undervisning til næste dag, give lektier for eller rette afleveringer. Nogle dage forberedes dette også om aftenen. Det kommer lidt an på skema og anden planlægning. Der er ofte møder, nogle gange i frokostpausen og andre gange efter skole. Det kan være teammøder, hvor klassernes faglige og sociale miljø vendes, eller udvalgsmøder, hvor der diskuteres pædagogik eller anden faglig udvikling. Arbejdstiden varierer en del. Nogle dage er man på gymnasiet hele dagen, og andre dage har man helt fri og kan tilrettelægge tiden, som man ønsker.

Mine arbejdsopgaver

• Undervisning og undervisningsplanlægning
• Møder
• Rettearbejde

Den fedeste arbejdsopgave

Det fedeste er klart kontakten med elevene. Vi bruger meget tid på undervisningsplanlægning, og det giver en stor tilfredsstillelse, når man kan se, at det man har udarbejdet faktisk også virker i praksis og eleverne bliver dygtigere.

Min vej fra studie til job

Mens jeg læste fik jeg ret hurtigt job som studievejleder ved afdelingen for fransk (Senere SLK), som jeg varetog i ca. 5 år. Jeg var på forskellige udlandsophold af forskellig varighed, primært i Frankrig. Efter bacheloren begyndte jeg at undervise voksne i fransk på FOF om aftenen og senere også unge i 7.klasse på en ungdomsskole (ca. 2 år). Jeg var i løbet af studiet også i gymnasiepraktik og deltog i frivillige undervisningsprojekter på gymnasierne i Århus og omegn. Da jeg i 2012 blev færdig, fik jeg et årsvikariat i begge mine fag på Munkensdam Gymnasium (primært pga. min undervisningserfaring), og året efter blev jeg fastansat og fik pædagogikum.

Det overraskede mig i overgangen fra studie til job

Mængden af arbejde overraskede mig en del. I starten brugte jeg mange timer på forberedelse - ofte omkring 50-60 i ugen. Det tager meget lang tid at planlægge undervisning, når man gerne vil gøre det godt, og der er mange små deadlines, der hele tiden skal overholdes. Man kan ikke, som når man er studerende, lige vente med at læse teksten til efter timen, hvis man ikke nåede det. Man er er nødt til være 100 % klar, når man fx. skal ind og undervise en 3.g klasse. De forventer noget af læreren og bliver skuffede og utilfredse, hvis det ikke er i orden. Elevernes opgaver skal også rettes hurtigt, så de får noget ud af rettelserne. Det betød, at jeg i starten skar en del ned på de sociale aktiviteter, som jeg ellers havde deltaget i, men det gjorde ikke noget, da det faktisk er et ret fedt job, hvor man bruger sin faglighed og faktisk også selv lærer noget, når man pludselig skal formidle det til andre. Efter 5 år i gymnasiebranchen er det blevet nemmere. Jeg bruger stadig en del tid på undervisningsplanlægning og rettearbejde og har stadig mange deadlines, men det går hurtigere i dag, og jeg har nemmere ved at styre tiden og få tid til sociale aktiviteter.

Min faglighed i spil

Jeg bruger min faglighed hver dag, når der skal planlægges undervisning, udarbejdes nye forløb eller rettes opgaver. Det er utrolig motiverende at få lov at bruge sin faglighed direkte, og på den måde er man i høj grad også selv med til at påvirke sin arbejdsdag og gøre den spændende.

Et godt arbejdsliv er

Et godt arbejdsliv er for mig at have et job, hvor man trives, har interessante arbejdsopgaver, har mulighed for at påvirke sin hverdag, interagerer med mennesker, bruger sin faglighed og udfordres af nye opgaver. Det er der rig mulighed for i gymnasieskolen. Dagene er sjældent ens, og der er mulighed for at få forskellige opgaver og varetage forskellige funktioner på skolen, som gør det sjovt at gå på arbejde.

I fremtiden drømmer jeg om

Lige nu er jeg meget glad for mit job, og indtil videre er min drøm at fortsætte inden for gymnasiebranchen. Jeg har været medforfatter på en undervisningsbog, og jeg drømmer om at fortsætte inden for dette felt, da jeg synes det er enormt sjovt at udarbejde eget undervisningsmateriale. Jeg er en person der trives med udfordringer, og jeg vil da heller ikke afvise, at jeg om 20 år får lyst til at prøve kræfter med en helt anden branche, hvis jeg ikke føler mig udfordret.

Et godt råd

Det giver sig selv, at lærerjobbet, er et job, hvor man er meget på, og det er rart, at få afklaret, om man trives foran 28 unge mennesker, inden man for alvor skal bedømmes i det ellers meget lærerige pædagogikumsår.

Dernæst synes jeg, at man skal vælge fag, som man både er god til og brænder for, da lærerens engagement og faglighed ofte smitter af på eleverne, og det i sidste ende giver det bedste udbytte. Når det er sagt, skal man selvfølgelig også have en pragmatisk tilgang til jobsituationen. Vælger man to fag som er meget små i gymnasieskolen, bliver det selvfølgelig også sværere at finde et job, når man er færdig med studierne. Så vælg med en blanding mellem hjerte og hjerne og få et spændende og godt jobliv.

Artiklen er skrevet i maj 2017