Det er vigtigt for Jakob Scheel Theisen, at projekter munder ud i forbedringer. Et succesfuldt projekt kan derfor også være et der ikke bliver implementeret, fordi det simpelthen ikke kan føre til forbedringer.

En typisk hverdag

Min hverdag som digitaliseringskonsulent i det kommunale er meget alsidig. Den ene dag kan jeg være til styregruppemøde på rådhuset med centerchefer og direktører; den næste udarbejder jeg måske workflow-beskrivelser med socialfaglige sagsbehandlere eller forhandler kontrakter med en af kommunens mange it-leverandører. Ind imellem de udfarende opgaver ude blandt det faglige personale i organisationen og de styringsmæssige i samarbejde med ledelsen bruger jeg en del tid på kontoret, hvor det handler om at samle de mange tråde på vidt forskellige projekter af varierende kompleksitet og størrelse.

Typiske arbejdsopgaver kan her fx være udarbejdelse af dokumentation, Business cases, statusrapporter, referater samt anden administrativ sagsbehandling eller mundtlig og skriftlig kommunikation med de mange interne og eksterne samarbejdspartnere som vores projekter ofte involverer. Kort sagt har jeg en spændende og udfordrende hverdag, der kræver omstillingsparathed, gode samarbejdsevner og analytisk snilde.

Mine arbejdsopgaver

• Udarbejdelse af business-cases, tidsplaner, risikoanalyser, statusrapporter og anden projektdokumentation
• Afholdelse af mødeaktiviteter, workshops mm.
• Dokumentation af bl.a. arbejdsgange, opgaver og organisatoriske snitflader.

Min fedeste arbejdsopgave

Heldigvis er der mange positive arbejdssituationer og oplevelser at vælge imellem fra mit job i Helsingør Kommune. Min største succes indtil videre har nok været, at et langt analyseforløb omkring varetagelsen af it-drift og support på kommunens skoler, som jeg var projektleder på, endte med en centralisering af skole-it. I dag varetager den centrale it-afdeling opgaverne på området, hvilket har været med til at understøtte de voksende behov for it-support som elever, forældre og lærere oplever.

Generelt er det vigtigt for mig, at mine projekter munder ud i forbedringer, der er til at føle på, og som kan måles, om det er på serviceniveau, tilfredshed, kvalitet eller økonomi. Derfor kan et succesfuldt projekt i lige så høj grad være et, der ikke fører til implementering, som et der gør. Som projektleder er det vigtigt at holde for øje, at forandringer ikke automatisk er lig med forbedringer, og det giver mig ligeså meget et kick at have styret organisationen uden om negative forandringer som at have medvirket til positive af slagsen. 

Min vej fra studie til job

Jeg har helt klart oplevet det at pleje og gøre brug af mit netværk som en af de vigtigste faktorer i forhold til, at jeg i dag har et job, jeg er glad for, og hvor jeg føler, at jeg gør en forskel. Studiejobs ser jeg derfor både som en måde at samle erfaring på, men i høj grad også som en del af det at skabe et netværk inden for den eller de brancher, hvor man drømmer om at finde beskæftigelse. Jeg har ydermere oplevet det som værende ekstremt værdifuldt at tage imod og aktivt engagere mig i de tilbud, som det offentlige giver nyuddannede ledige. Min første stilling i Københavns kommune startede ud som et 5-ugers praktikforløb efterfulgt at en 6-måneders løntilskudstilling. Ordningen er på ingen måde perfekt, men i mit tilfælde gav det mig en værdifuld erfaring inden for projektlederfaget som jeg næppe havde fået på anden vis, og som har bragt mig dertil, hvor jeg er i dag rent fagligt. Jeg vil også gerne nævne, at det er urealistisk at tro, at man kan opnå "drømmejobbet" i sin første stilling, for ikke at sige at drømmejobbet kan vise sig at være noget helt andet, end det man som studerende havde forestillet sig. Det sidste er jeg selv et godt eksempel på. 

Det overraskede mig i overgangen fra studie til job

Jeg ved ikke, om man kan kalde det en overraskelse som sådan, men det er nok, hvor stor en forandring det er at gå fra i høj grad at kunne disponere over sin tid til at være bundet af de mange forskellige omstændigheder, der er forbundet med at være på en arbejdsplads. Der er ikke noget med at vælge, hvem man vil være i læsegruppe med længere; man er tvunget til at få det til at fungere med de kolleger og samarbejdspartnere, man har, på godt og ondt. Samtidig kræver det en hel del mere i forhold til at kunne prioritere fornuftigt over sin tid kontra de arbejdsopgaver, man har. Det er selvfølgelig også vigtigt at kunne prioritere som studerende, men på en arbejdsplads er der ingen kære mor, hvis man overskrider en deadline. 

Min faglighed i spil

De fleste folk, jeg møder - både privat og i forbindelse med arbejdet -, er som regel utroligt overraskede over, at jeg er uddannet antropolog, men arbejder som it-projektleder. I praksis er de to områder ikke så langt fra hinanden, som man skulle tro. I min dagligdag anvender jeg fx metoder som deltagerobservation og interviewteknik samt min forståelse for kulturelle og sociale sammenhænge. Som forandringsagent er to af de vigtigste egenskaber efter min mening at være i stand til at skabe tillid og samarbejdsvilje samt at kunne analysere komplekse problemstillinger. Begge ting er noget min baggrund som antropolog har givet mig ballast til at arbejde med. 

Et godt arbejdsliv er

Gode kolleger og et godt samarbejde med disse er en forudsætning for, at man gider at gå på arbejde, selv på dage hvor man har mere lyst til at trykke på snooze og blive liggende i sengen. Jeg finder det ligeså vigtigt, at man har en faglig stolthed omkring det, man laver. At man sætter sig ordentligt ind i de metoder og værktøjer, som man nu engang anvender på sin arbejdsplads, og at man altid har fokus på at yde sit bedste. Allervigtigst vil jeg sige, at det er at have en dyb interesse for det, man laver, og det er for det meste ikke noget, der kommer af sig selv. Man skal være villig til at se udfordringer frem for problemer og til at forholde sig nysgerrigt til de udfordringer, man støder på undervejs. 

I fremtiden drømmer jeg om

På jobfronten har jeg det som blommen i et æg på min nuværende arbejdsplads, så det er ikke noget, jeg tænker meget over. Det er vigtigt for mig, at jeg føler mig udfordret i det, jeg laver, og at jeg hele tiden kan se nye udfordringer i horisonten, så på langt sigt kunne jeg godt tænke mig at kaste mig ud i nogle rigtig store projekter, måske i det private erhvervsliv. 

Et godt råd

I dag er det nærmest et must at have et fagrelevant fritidsjob under sine studier, så selvfølgelig vil jeg også råde studerende til at finde sådan et. Derudover vil jeg råde dem til at tænke ud af boksen, når det kommer til karriereplanlægning. På mit studie var er ingen, der forberedte mig på, at jeg ikke nødvendigvis ville komme til at arbejde inden for mit fag efter endt studie. Havde jeg derfor reflekteret mere over, hvilke brancher og jobs der kunne være relevante for mig som AC-generalist, mens jeg stadig studerede, havde jeg helt sikkert haft lettere ved at søge mere målrettet efter mit første job. 

Artiklen er skrevet i januar 2016