Kunsten i en krisesituation
STADS kører igen
STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.
Kandidatstuderende i Æstetik og kultur Andrea Brønniche nåede blot at have syv dage på kunstmuseet Trapholt, hvor hun var fysisk til stede, før coronaen satte en stopper for det ellers planlagte forløb. Det gjorde at Andrea måtte omstille sig fra den ene dag til den anden, men med ansvar og initiativ resulterede det alligevel i et to måneders udbytterigt forløb, der gav hende værdifulde erfaringer med i bagagen.
Øjnede en mulighed
Det var i forbindelse med Andreas tilvalg i Museologiske studier, at hun i foråret søgte om at komme i et projektorienteret forløb hos Trapholt i Kolding. Det var først og fremmest hendes interesse for det æstetiske og kulturelle, der ledte hende på sporet af stillingen:
”Fagkoblingen mellem kunst og design var noget af det, der fik mig til at søge forløbet hos Trapholt. Og så vidste jeg, at det er et museum, der arbejder på et højt niveau: De 'pleaser’ ikke bare øjet, de rykker også på nogle ting i forhold til, hvad et kunstmuseum egentlig er og skal kunne”.
Andrea søgte således og blev ansat i en delt stilling mellem kunstafdelingen og formidlingsafdelingen – en spændende arbejdsdeling, der gav hende mulighed for at få et indblik i både det at kuratere en udstilling, men også det at skulle udvikle formidlingsmateriale til forskellige målgrupper.
Kunsten at formidle i en krisetid
Det er selvfølgelig svært at komme uden om, at corona besværliggjorde nogle ting i forhold til Andreas forløb. En ting var det logistiske i at komme frem og tilbage mellem Kolding, der ikke lod sig gøre under nedlukningen. Men også hele omstillingen i pludselig at skulle arbejde hjemmefra var for Andrea som så mange andre nyt land. For hvordan ser en fuldtidsarbejdsdag så ud, og hvad skal man forvente af arbejdsmarkedet, når man kun har prøvet at være studerende på fuldtid? Det var overvejelser, som Andrea i starten gik med. Her kunne hendes praktikvejleder berolige med, at alle – også de fastansatte – var i samme båd. Og efterhånden som Andrea kom i gang med hjemmearbejdet, oplevede hun i høj grad at kunne arbejde selvstændigt ud fra sine allerede eksisterende kundskaber fra studiet - især i formidlingsafdelingen. Her fik hun, trods det digitale format, et klart indtryk af, hvordan en institution arbejder med sine værdier:
”Hvad det er for nogle værdier, vi som kunstinstitution skal holde fast i, hvilken pligt og rolle vi har i samfundet – hvilket bliver endnu tydeligere i en krisesituation, hvor det at engagere borgerne er en nødvendighed.”
Studiefagligheden oversat til praksis
Arbejdet i de to afdelinger bød på mange varierede opgaver undervejs. I kunstafdelingen bestod Andreas primære arbejdsopgaver i at lave research til udstillinger, udarbejde og systematisere værklister samt at skrive små tekster til værkerne. Andreas arbejde i formidlingsafdelingen bestod især af skriftlig formidling, hvor hun arbejdede med at udvikle undervisningsmateriale. På den måde har Andrea stiftet bekendtskab med mange almene museumsfaglige opgaver, som hun tager med i rygsækken videre.
Samtidig har Andrea med forløbet oplevet, hvordan hun konkret har kunnet bruge sine studiekompetencer:
”Blandt andet har det, at skulle udvikle undervisningsmateriale til skoler ramt ned i min kernefaglighed: Det at omsætte noget kunstfagligt til undervisningsmateriale og dermed skabe produkter ud af viden”.
Et godt råd eller tre
Både under selve forløbet og i tiden efter, har Andrea gjort sig nogle tanker og erfaringer, som hun her giver videre:
”Man skal ikke være bange for at spørge. Selvom det kan virke svært eller grænseoverskridende at skulle sende en mail til nogen, man ikke kender, så prøv bare at kaste dig ud i det. Og selvom ting kan virke uklare undervejs, så husk på, at du stadig er i processen – du behøver ikke nødvendigvis at have det forkromede overblik over, hvordan forløbet bidrager til dit samlende studieforløb, allerede mens du er der”.
Et andet, men helt konkret værktøj, som Andrea har benyttet sig af både under og efter forløbet, er Zoom-møder med sine medstuderende. Her har de kunnet dele erfaringerne med hinanden, hvor Andrea pointerer fordelen i at have sparringspartnere, der er det samme sted som en selv, og derfor ved, hvad det handler om. Også i forbindelse med den efterfølgende rapport, der skulle udarbejdes, har det været rart at kunne trække på hinanden.
Selv tager Andrea en vigtig viden med sig fra forløbet, nemlig en unik forståelse af museer som kulturinstitutioner. Herunder hvordan de fungerer indefra som et organ i samfundet, men også en konkret studieteknisk viden om, hvordan man eksempelvis sætter en udstilling op. Og rent personligt, har Andrea da også gjort sig nogle brugbare erfaringer:
”Jeg har opnået meget viden omkring, hvordan man tager arbejdsmæssigt ansvar og initiativ samt forventningsafstemmer – og ikke mindst vigtigheden heraf.”
For Andrea venter der derfor endnu et projektorienteret forløb til næste efterår, hvor hun glæder sig til igen at få muligheden for at komme ud i verden med sin faglighed og vise, hvad hun kan.
Artiklen er skrevet i november 2020
