Arbejdsmarkedet er, ifølge Anne Line Trollund Nielsen, slet ikke så alemt, som folk gør det til.
Mit arbejde er meget projektorienteret, hvilket betyder, at jeg ind imellem bruger hele uger på at skrive og redigere tekst og andre gange står og maler midt om natten for at gøre klar til en udstillingsåbning. På en typisk arbejdsdag bruger jeg mest tid på tekstarbejde foran computeren – pressemeddelelser, referater, udkast til strategier, mailkorrespondancer – afløst af møder, workshops og lignende med kolleger og museets frivillige.
At åbne en særudstilling efter intensivt arbejde med opsætning og formidling.
Jeg havde bestemt ikke nogen master- eller femårsplan endsige drøm. Jeg var studentermedhjælper på Moesgaard-biblioteket og på Viborg - og Moesgaard Museum, men jeg havde også studiejobs, der pegede i andre retninger. Da jeg var blevet færdig som kandidat, søgte jeg et job med løntilskud på De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum, og det var sandsynligvis dét, der lagde kursen: Da Moesgaard Museum åbnede i nye bygninger, havde jeg et godt udgangspunkt for at arbejde med formidlingen af både etnografi og arkæologi. På Museum Midtjylland, hvor jeg tidligere havde været til ansættelsessamtale, sagde jeg ja tak til et vikariat, der gav mig mulighed for at arbejde mere alsidigt med museumsarbejde.
Det har overrasket mig meget, at min vigtigste evne er at kunne skrive korrekt dansk og engelsk.
Kald mig naiv: Det har chokeret mig, hvor meget jeg har været tilpasset skolevæsenet. Jeg har altid været ”den gode elev” – pligtopfyldende med gode karakterer, men uden det helt store selvstændige initiativ. Jeg oplever, at på arbejdsmarkedet (og i livet og verden) er disciplin og handlekraft betragteligt vigtigere end kreativitet og intellektuel eftertænksomhed. Og det er ok.
Jeg bruger antropologisk og etnografisk teori og metode på tre måder:
Hvis du som mig var bange for arbejdsmarkedet, så frygt ikke. Det er bedre end dets rygte. Det skal nok gå.
Artiklen er skrevet i februar 2016