Christina Frøkjær oplevede ikke overgangen mellem studie og arbejde som et særlig stort skridt. Hun bruger sin faglighed og skal i høj grad selv planlægge sin uge.
Hver dag varierer som sognepræst på landet. I løbet af en normal uge har jeg konfirmander, minikonfirmander, samtaler med medlemmer fra sognet - vedrørende dåb, begravelse, vielse og sjælesorg. Jeg deltager i møder, både med menighedsrådet, med andre præster og med det resterende personale i pastoratet. Så er der naturligvis gudstjeneste om søndagen og måske en begravelse i løbet af ugen og et par gange om året en vielse om lørdagen. Derudover er der en del kontorarbejde, da en sognepræst også er embedsmand, samt en del forberedelse. Og til slut er det også en arbejdsopgave at tilegne mig ny viden og inspiration via foredrag, læsning og sparring med kolleger.
Jeg er vild med at have konfirmander, at lære dem at kende, lukke deres øjne op for det, de allerede ved, og hvad de (måske) tror på, til at se dem på deres store dag i deres stiveste puds og være en del af deres liv, også bare for en kort periode.
Min største succes er at føle, at min arbejdsindsats gør en forskel for andre. Det gælder i samtaler med mennesker, der har det svært, gennemføre en børnegudstjeneste med glade børn og forældre eller have en nærværende begravelse, så de efterladte føler sig trøstede af mine ord. Succes er ikke så meget at spotlight skal være på mig og min person, men på den oplevelse jeg giver videre.
Jeg dimitterede i 2012, tog på pastoralseminariet og afsluttede det i december 2012. Derefter var jeg frivillig hjælper i mine lokale kirker som både konfirmandunderviser, minikonfirmandunderviser og til babysalmesang. I min ledighedsperiode var jeg i praktik hos Familiehuset ved Skejby sygehus, hvor jeg lærte en del om mennesker i krise og mødte børn og voksne med et gå-på-mod uden lige.
For mig har der ikke været den store overgang, da livet som studerende med familie og til at blive landpræst ikke er så forskellige endda. Jeg har hjemmekontor, jeg har nogle få aftaler ude af huset, og en stor del af tiden er det mit ansvar at være velforberedt til det næste punkt på min dagsorden. Min kalender er jeg også stort set selv ansvarlig for at udfylde.
Min uddannelse er skræddersyet til mit arbejdsliv, så på den måde bruger jeg store dele af den så godt som hver eneste dag.
Jeg kan godt lide at have stor medbestemmelse over, hvordan min hverdag hænger sammen, jeg trives godt med et vekslende arbejdsmiljø, hvor jeg den ene dag er alene på kontoret og den næste er sammen med mennesker fra morgen til aften.
Jeg har kun været præst i 1½ år, så i den nærmeste fremtid er drømmen, at jeg lærer mit sogn og mine opgaver endnu bedre at kende sådan, at jeg kan blive den bedst mulige præst for dem, der har valgt mig. Længere ude i fremtiden er der andre drømme, om de nogensinde bliver til noget, ved man jo aldrig. Men videreuddannelse, som også er en klar mulighed, ligger tydeligt for mig.
Hvis du overvejer at blive præst, men ikke kender så meget til branchen så kontakt præster, både på land og i by, så de kan fortælle om de opgaver, der er.
På studiet skal man søge det, der interesserer en og ikke kun hvad der er smart, der er mange måder at være præst på og der er mange forskellige menigheder, der ønsker forskellige præster.
Artiklen er skrevet i april 2016