Noget af det aller vigtigste at vide er, ifølge Ida Mathilde Szatkowski, at man kommer langt med interesse, vilje og målrettethed og selvfølgelig gør gode netværk også en forskel.
Jeg møder ind til verdens bedste kollegaer, hvor der sættes pris på tid til lige at sige godmorgen og høre, hvis der skulle være sket noget banebrydende siden dagen før, både fagligt og privat. Computeren tændes, og jeg sætter mig og følger op på opgaver, jeg har gang i, tjekker mail og kigger på listen over dagens gøremål. Jeg har ansvaret for kommunikationen ud af huset og skal sørge for, at alle Filurens afdelinger får fortalt de gode historier, gjort opmærksom på tilmeldinger eller annonceret premierer på sæsonens forestillinger. Derudover skal der sikres annoncer både digitalt og på tryk samt sørges for tryksager som plakater mm. En typisk arbejdsdag indeholder også møder med enten kollegaer eller udefrakommende samarbejdspartnere. Jeg jonglerer derfor alt fra sociale medier, sæsonbrochurer, håndtering af hjemmeside og booking af billetter til skoler i kommunen. Det er på mange måder et job, hvor to dage ALDRIG er ens, og opgaver dukker op hver dag. Derfor planlægger jeg altid tid til ad hoc opgaver, for de er der.
Mit job er generelt bare fedt! Det er det, fordi arbejdsopgaverne er forskelligartede, og at succeserne kan ses løbende. Derfor føles det meningsfuldt at gå på arbejde, når man kan se, at små opgaver lykkes hver dag. Når man har haft et godt møde med nye samarbejdspartnere, en forestilling har solgt forventet antal billetter, når vores fritidsteaterhold bliver fyldt op med spændte børn, eller når premiereblomsterne skal gives - så giver det den der helt særlige fornemmelse af tilfredshed.
Jeg startede i 2009 på medievidenskab og skiftede hovedfag til dramaturgi efter jeg havde tilvalg. Men da jeg læste dramaturgi, fik jeg studiejob ved Teaterhuset Filuren som teaterunderviser. Jeg skrev speciale i 2014 samtidig med, at jeg afholdt barsel med mit ældste barn. Jeg gik ledig i tre måneder, og da jeg skulle i virksomhedspraktik henvendte jeg mig til Filuren, som godt kunne bruge mig. Dernæst fik jeg en løntilskudsstilling som community manager, og det blev i sidste ende til en fastansættelse på fuld tid.
Altså udover at blive overrasket over, hvor utilfredsstillende det er at være arbejdsløs og føle, at næste skridt ikke lige ligger for døren, så overraskede det mig, hvor glad jeg blev for at få rutine i hverdagen. Det at skulle stå op og vide, hvad man skal, møde ind et sted man kender og har sin plads - det overraskede mig, hvor meget det betyder for mig. Det er noget jeg stadig sætter pris på.
Jeg arbejder på et børne- og ungdomsteater, der udbyder flere forskellige tilbud udover teater. Det betyder, at man som kommunikationsarbejder eksempelvis har utrolig mange målgrupper og derfor kommer både praksis og teori fra uddannelse mig til gode hver dag. Mine interesser forenes i mit arbejde, og var i sin tid også grundlag for valg af uddannelse. Derfor føles det som en naturlig overgang fra uddannelse til arbejde.
At blive udfordret af og have ansvar for opgaver, der gør både mig og overordnede tilfredse. Det betyder naturligvis også rigtig meget at have gode kollegaer, som både hjælper og udfordrer. Derudover betyder det rigtig meget for mig at have en balance mellem arbejde og privatliv. Det vil sige et arbejde, hvor jeg kan være 100% på, når jeg er på arbejde, men også kunne lægge det fra mig i bilen på vej hjem, så jeg kan være mor og kæreste, når jeg kommer hjem.
Jeg ønsker at blive ved med at udvikle mig som person og i mit arbejde. Jeg drømmer om at være i et job, som gør mig glad og tilfreds. Jeg håber med tiden at udvikle mine strategiske, ledelses- og organiseringskompetencer. Jeg håber, at jeg gennem hele min karriere kan se mig selv i det, jeg laver og ikke gå på kompromis med arbejdsglæden - for det er vigtigt for mig, at lave noget jeg kan lide og bliver fagligt stimuleret af.
Karaktererne er ikke nødvendigvis det, der giver jobs. Jeg var så heldig at stifte familie, mens jeg skrev speciale, og det gav mig et helt nyt perspektiv - det betød, at min specialeproces blev langt mere målrettet, fordi jeg vidste, at jeg var nødt til at balancere skrivetid og mor-tid - så det er en anbefaling, hvis man overvejer den slags.
Artiklen er skrevet i april 2018