At skrive erhvervsspeciale giver selvtillid

Specialevejleder Lisanne Wilken fortæller her om sine oplevelser med at vejlede erhvervsspecialestuderende. Måske kam erhvervsspecialet gøre det nemmere at lande det første job.

Hvad får den studerende ud af at skrive et erhvervsspeciale?

”Jeg synes, at det vigtigste er, at de studerende får en selvtillid af, det de laver i specialeprocessen kan bruges, og at der er andre, som synes det er interessant. I dag kommer humanister lidt i klemme, synes jeg, fordi mange skal ud og opfinde deres eget salgsmateriale. Det vi giver dem med fra universitetet, er nogle rigtig gode ting, men det er ikke lige så specifikt som for andre fagligheder. Det jeg synes erhvervsspecialet kan, er at det giver den studerende en helt konkret følelse af at ja, jeg kan sgu analysere, jeg kan indsamle materialer, jeg kan alt det, vi har lavet labels for. Nogle gange kigger jeg sammen med den studerende på det indsamlede materiale og finder en bid af det, som er særligt interessant for virksomheden. I det speciale jeg sidder med lige nu, vil man sagtens kunne lave en akademisk analyse på det, men man kan også lave et rigtigt projekt om det. Så det er oplagt at bruge som oplæg til et efterfølgende job, men det vil selvfølgelig være forskelligt fra speciale til speciale. Jeg forestiller mig også, at det giver en selvtillid, der gør det lettere at søge det første job. Det betyder, at jeg tror, at den studerende, der har skrevet et erhvervsspeciale, er bedre hjulpet til den første jobsamtale end den studerende, som ikke har. På den måde åbner erhvervsspecialet for en bedre overgang fra universitetet til jobmarkedet.”

”Jeg synes, at det er en fordel, at den studerende oplever, at der er nogen andre end vejlederen, der konstant forholder sig til specialet, og som bekymrer sig om det og stiller spørgsmål til det. Jeg ved at mine studerende ofte hører, at ”det er ikke spændende for os. Det kan godt være, at det er spændende på universitetet, men for os er det noget andet”. Det er ikke et spørgsmål om, at de skal holde op med at lave det, men det giver nogle refleksionsmuligheder. Jeg synes, det giver anledning til snakke, der udfordrer den faglige identitet. Der er ikke et et-til-et forhold her, men der er nogle muligheder, som slet ikke er der i en almindelig specialeproces. Derudover tror jeg, at alle specialestuderende vågner op engang imellem og tænker, ”hvad laver jeg?” Men de, der skriver et erhvervsspeciale, skal op på et arbejde, som har noget at gøre med specialet, og det vil sige, at man er i en kontekst, hvor man ved, at der er nogle andre, der synes, at det man laver er interessant. Det synes jeg, gør en meget stor fordel.”

Hvordan er det at være vejleder på et erhvervsspeciale?

”Jeg mener, at det grundlæggende ikke er anderledes at være vejleder på et erhvervsspeciale i forhold til andre specialer. På Europastudier bruger vi en del energi på de studerende op til specialeprocessen, hvor det bliver diskuteret, hvilke kriterier der skal opfyldes i forhold til studieordningen osv. For eksempel i det speciale jeg vejleder på nuværende tidspunkt, hvis den studerende havde lavet det her stykke arbejde og ikke havde været involveret med en organisation, så ville hun sagtens kunne skrive præcis det samme speciale. Men det er klart, at en reel forskel er tilstedeværelsen af slutlæseren. Jeg prøver at gøre mine studerende opmærksomme på, at specialet ikke bare er den akademiske krone på værket gennem uddannelsesforløbet, det er også et slags oplæg til en ansøgning. Derfor prøver jeg altid på at sige til mine studerende, at de skal forestille sig, hvem der er de vil have til at læse specialet, når jeg og censor har læst det. Hvem er det, de gerne vil gøre indtryk på? Ved et erhvervsspeciale bliver det en meget mere konkret diskussion i vejledningsprocessen, fordi den ideelle læser er en del af specialet. Selve vejledningsprocessen, fordi de skal bestå i forhold til en studieordning, som jo ligger meget klar, er den samme.”

Hvor meget er du som vejleder med i den indledende opstartsproces? Er der noget, man skal være opmærksom på her?

”Som hovedregel vil jeg sikre mig, at vi – den studerende, samarbejdspartneren og jeg – har et møde, før processen går i gang. På mødet diskuterer vi samarbejdet, og jeg forklarer de krav, jeg har som vejleder. Kravene er blandt andet, at specialet skal leve op til studieordningen, den studerende skal have rettighederne til indsamlet materiale, og der laves en aftale om resultatdeling og etiske regler. Det er sådan set nogle meget overordnede regler, som vi snakker om, og alle parter plejer at være meget velvillige. Men jeg mener, at det er vigtigt at få det hele på skrift for den studerendes skyld. En sidste ting, jeg også har i forhandlingen, er, at den studerende har ret til at være kritisk over for organisationen eller virksomheden.”  

Uddrag fra interview med Lisanne Wilken, lektor, IKS