Problemstillingen er relevant for andre

Specialevejleder på Institut for Kommunikation og Kultur, Peter Lauritsen, fortæller her om sine oplevelser med at vejlede studerende der skriver erhvervsspeciale.

Hvad får den studerende ud af at skrive et erhvervsspeciale?

”Erhvervsspecialet er en vigtig proces, som gør, at man lærer en virksomhed at kende og måske får job. Nogle gange får vi reduceret erhvervsspecialer til at handle om at flytte viden fra den ene til den anden part, men hvis man har antennerne ude og prøver at være der for at opbygge erfaring med en virksomhed, og har en lidt bredere interesse, så kan man få virkelig meget ud af et samarbejde. Tilknytningen til et arbejdssted er også vigtigt for mange af vores studerende, fordi de oplever, at deres problemstilling også er en relevant problemstilling for andre. Det, synes jeg, giver en kæmpe fordel, når man skal skrive et speciale, fordi det giver noget energi og et drive. Det forankrer problemstillingen i noget, som relativt hurtigt kan blive konkret for dem.”

Hvad kræver det at vejlede et erhvervsspeciale? Hvordan adskiller det sig fra at vejlede et mere klassisk speciale?

”Forskellen er principielt ikke så stor, fordi der er ting, man altid skal være opmærksom på som specialevejleder. Eksempelvis om problemstillingen er håndterbar indenfor den tidsramme de studerende har. Det er klart, at når man arbejder med erhvervsspecialer og aktører i det omgivende samfund, så kommer der en afhængighed af den aktør. Det gør det vigtigt at få lavet klare aftaler med virksomheden, og at man finder ud af, hvad der er brug for, og hvad der ikke er brug for. Det kræver også at den studerende kommer ret hurtigt i gang med at være hos virksomheden og indsamle sin empiri, så man har mulighed for at sadle om, hvis noget går galt. Når det er sagt, så synes jeg ikke specialeformen kræver noget ekstra at vejlede. Det er det samme som, hvis man har en forestilling om et teoretisk problem, man vil undersøge, og så viser det sig, når man læser sig ind på det, at det ser anderledes ud, og at man må en anden vej. Det er en del af enhver specialeproces. Så principielt synes jeg ikke, at erhvervsspecialet er anderledes end andre specialer.”

Hvor meget er du som vejleder med i den indledende opstartsproces? Er der noget, man skal være opmærksom på her?

”Det er meget forskelligt. Jeg er ikke altid med i beslutningen om, hvilken virksomhed den studerende skal samarbejde med. Det starter ofte med, at de studerende har lavet en aftale om samarbejde med virksomheden, men ikke har fundet problemstillingen. Men hvis virksomheden arbejder med noget, man synes er spændende, så er der også noget spændende at undersøge. Så kommer den fase, hvor man skal have greb om, hvad der er interessant, og hvad man kan skrive om. Som vejleder skal man være opmærksom på at specialer, ligesom forskningen, ikke altid kan levere en pakke, der løser folks problemer. Der skal foregå en masse arbejde for, at noget bliver relevant. Det, man skal være opmærksom på, er, at der er en dialogproces, så man ikke kommer til at lave et projekt, der vil løse hele verden. Man skal også have styr på, at virksomheden ikke siger, at de har kommunikationsproblemer, som den studerende kan se på, og så viser det sig at være et ledelsesproblem. Så det er vigtigt, at man som vejleder er med til at sikre, at der ikke bliver sat for gyldne løfter op, og at problemstillingerne er reelle. Så det er vigtigt, at man er lyttende, og at man husker, at man er to parter til at formulere en problemstilling.”  

Uddrag fra interview med Peter Lauritsen, Professor MSO, IKK