Kristine knokler for sin karrieredrøm

Kristine Hulmose Kjølner læser Musikvidenskab og Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Hun drømmer om at skyde gymnasielærerkarrieren i gang, når hun til sommer dimitterer. Læs med her, hvor Kristine selv fortæller om sin karrieredrøm.


Jeg hedder Kristine, er 26 år, og jeg er lige gået i gang med mit speciale. Bag dette afslutningsprojekt ligger fire et halvt års studie på Musikvidenskab og Nordisk sprog og litteratur, og på den anden side ligger der forhåbentligt et gymnasielærerjob og venter på mig.   

Når jeg ser tilbage på min barndom og ungdom, så giver det nok rimelig godt mening, at jeg ender med at blive lærer. Jeg har altid været glad for at undervise i alt, jeg har kunnet komme i nærheden af. Da jeg i starten af folkeskolen lærte at læse, skulle min lillesøster selvfølgelig lære det af mig, og da jeg startede med at spille klaver, underviste jeg mine veninder i at spille de samme stykker, som jeg selv lige havde lært.

Sådan startede karrieredrømmen
Helt tilbage fra da jeg gik på musikefterskole i 10. klasse, kan jeg huske, at jeg har haft en konkret drøm om at blive lærer. I første omgang kunne jeg nok, meget selvfølgeligt, kun se mig selv som folkeskolelærer eller – det allermest eftertragtede – efterskolelærer, men mens jeg gennemførte STX gik det op for mig, hvor meget mere, man kunne få lov til at specificere sig på gymnasieniveau, og især hvor meget musikundervisningen indeholdt i forhold til det, jeg kunne huske fra musiktimen i 4. klasse. …I ved, dengang hvor alle sad med blokfløjter og klokkespil… Nu var det noget helt andet. Vi havde stadig sammenspil, men på den fede måde, og så skulle vi lære analyseværktøjer, så vi kunne gå i dybden med både rock, jazz og koralharmonisering. Det var en anden verden!

Mere end musik mod målet
Særligt musikundervisningen i gymnasiet gjorde så stort indtryk på mig, at jeg efter min studentereksamen tog et halvt år på musikhøjskole, og derefter startede på Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Idéen om dansk som mit tilvalg kom en smule senere. Efter jeg startede på AU gik det nemlig op for mig, at jeg jo ikke kunne nøjes med et fag, når jeg ville være gymnasielærer, så jeg måtte virkelig i tænkeboks. På det tidspunkt var jeg nemlig så glad for Musikvidenskab, at idéen om at skulle dele mit studie med et andet fag virkede meget forkert. Til sidst besluttede jeg mig for Nordisk sprog og litteratur, så jeg kan blive dansklærer, og det, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, er det rigtige valg for mig. Både fordi jeg godt kan lide dansk, fordi jeg godt kan lide at fungere i rollen som en slags klasselærer, og fordi musik og dansk på mange måde spiller rigtig fint sammen. 

Vejen til gymnasielærerjobbet
Jeg har gennem min studietid haft et rigtig godt forhold til en af musiklærere fra mit gamle gymnasie, der har givet mig mulighed for at hjælpe til med musical og lede et dertilhørende elevkor tre år i træk. Det var sindssygt fedt, utrolig hårdt og meget lærerigt! Her bagefter ser jeg det som om, jeg vandt i lotto. For den erfaring, jeg har med mig derfra, det er fornemmelser, rutiner og oplevelser, som jeg kan tage med mig i mit fremtidige arbejde.

På kandidaten havde jeg mulighed for at komme ud som praktikant på et gymnasium. Det sagde jeg selvfølgelig ja tak til, og det endte også ud med at være en måned, som har givet mig erfaring og mere blod på tanden end nogensinde. Jeg gik all-in i den måned, og endte måneden ud med blandt andet at have medindstuderet en lille julekoncert med det musikhold jeg fulgte, som vi sang og spillede foran hele skolen.

Karrieretanker og fremtiden
Jeg har som allerede nævnt altid fået et boost af at lære noget videre til andre - og jeg føler, at jeg med gymnasielærerkarrieren får netop den mulighed hver eneste dag. Og samtidig glæder jeg mig også til at lære af mine kommende elever! Jeg er nemlig meget opmærksom på, at en lærer i dag ikke blot er afhængig af sin egen viden og egenskaber, men lige så meget er afhængig af en gensidig respekt og forståelse mellem lærer og elever. Det handler ikke bare om at gå ind i en klasse og lære dem om de emner, der står i bekendtgørelsen, de skal vide noget om, nej, man er nødt til at forstå hver enkelt elevs læringsmønstre. Man skal lære af dem og om dem. På den måde kan du sætte dig ind i, hvordan du bedst muligt formidler til netop den elev, og det er sådan, du kommer igennem til denne. Jeg har altid været meget interesseret i mennesker, og jeg synes derfor meget naturligt, at dette sociale aspekt er med til at gøre undervisning meget mere komplekst og meget mere interessant. Det er selvfølgelig også det, der kan gøre arbejdsdagene lange, give frustrationer og bekymringer, men jeg tror på, at det er det hele værd! At kunne mærke, at elever vil én og den læring, man forsøger at videregive, det er det største kompliment, man kan få som lærer – og det er dette, der driver mig.

Jeg er desværre meget klar over, at gymnasielærerjobs ikke hænger på træerne i øjeblikket – og især ikke i musik. Men jeg vælger stadig at tro på, at det kan lykkes! Jeg er lige begyndt på mit produktspeciale om korsangs effekter og transfereffekter på nystartede gymnasieelever, som jeg selvfølgelig også håber bliver interessant og brugbart længere fremme.

Jeg forsøger altså at forberede mig så godt som muligt og få skrevet nogle oplevelser og erfaringer på CV’et. For jeg er sikker på, at det er vejen til min kommende drømmekarriere.