Mange af kendetegnende ved den gode synopsis kan man sige generelt gælder for alle skriftlige opgaver som man har på studiet, men særligt spørgsmålet om punktopstilling er nyt i synopsen. Der er også stor forskel på hvor meget tekst man skriver ud i prosaform. Pointen er at synopsens funktion som opgave er at danne baggrund for at man kan holde et mundtlig oplæg og diskutere sine pointer. Derfor skal synopsen klart angive de pointer man har og hvordan man argumenterer for dem, dvs. præsentation af forskellige positioner etc.
Man bør tilstræbe en klar og præcis indledning, gerne et par linjer/halv side om hvilket emne der tages op og hvordan det behandles.
Punktopstilling: dette kan gøres forskelligt, som det også kan ses af synopserne her. Man kan skrive mere eller mindre under hvert punkt f.eks. Men den gode synopse er kendetegnet ved en overskuelig opstilling, f.eks. af positioner for og imod, og at man ikke inddrager for mange underpunkter, men i stedet ser på sin struktur som et langt argument.
Perspektiveringer: synopsen skal inddrage de perspektiveringer til resten af pensum (og også gerne uden for pensum), som man har tænkt sig at inddrage i sin diskussion. Perspektiveringerne er ofte grundlag for samtale ved eksamen.
Konklusion: en kort og præcis konklusion, jf. indledning.