Eksamensplaner - BTECH

Mundtlige eksamener

Tidligst 13 dage inden din mundtlige eksamen kan du se information om dit eksamenstidspunkt og -lokale i WISEflow. Du modtager automatisk denne information via e-mail, hvis du sætter WISEflow op til at sende dig e-mailnotifikationer.

Bytning af eksamenstidspunkt ved mundtlige eksamener

Uddannelserne har forskellige retningslinjer for bytning af eksamenstidspunkt for mundtlige eksamener:

HA, Economics and Business Administration, BSc og obligatoriske fag på cand.polyt.:

Du har ikke mulighed for at bytte eller få tildelt et andet eksamenstidspunkt.

BDE, GMM, ITKO og valgfag (ikke emnefag) på cand.polyt.:

Når datoerne for de mundtlige eksamener er offentliggjort, kan du bytte plads med en medstuderende.

  • Hvis du aftaler med en medstuderende, at I bytter plads, skal du huske at få det godkendt af din underviser (senest kl. 12.00 dagen før eksamen).
  • Det er jeres eget ansvar at lave aftalen internt.
  • Det er kun muligt at bytte, hvis I har den samme underviser/vejleder/censor.
  • For ITKO og cand.polyt: De nye tidspunkter bliver ikke ændret i WISEflow.
  • For BDE og GMM: Henvend jer til institutsekretæren for at få tiderne ændret i WISEflow. (OBS: Husk kontaktinformation til institutsekretæren)

Mødetidspunkt til mundtlige eksamener for HA og Economics and Business Administration, BSc

  • Har du fået tildelt et eksamenstidspunkt om formiddagen, skal du være til stede ved eksamenslokalet, fra når den første eksamen starter om morgenen (tidspunktet for den første eksamen fremgår af en announcement på kurset i Brightspace).
  • Har du fået tildelt et eksamenstidspunkt om eftermiddagen, skal du være til stede ved eksamenslokalet fra kl. 12.00.
  • Hvis du ikke er til stede, vil den næste studerende på listen blive kaldt ind til eksamen. Du kan derfor blive kaldt ind til eksamen på et tidligere tidspunkt end det, du har fået tildelt i WISEflow.
  • Er du ikke til stede, når du kaldes ind, betragtes du som udeblevet fra eksamen og vil have brugt et eksamensforsøg.