Tilmelding til valgfrie kurser for civilingeniørstuderende

Valgfrie kurser (gæstefag) på andre uddannelser


Inden du kan tilmelde dig valgfag, er det vigtigt, at du gør nedenstående i nævnte rækkefølge:

Obs! Nedenstående gælder kun for dig, der læser på en civilingeniøruddannelse.

Trin 1: Opdater din studiekontrakt

Din bachelor- eller kandidatkontrakt skal være opdateret af dig og godkendt af uddannelsesansvarlig, om muligt, en uge inden tilmeldingsperioden starter *)

OBS: En udfyldt studiekontrakt er ikke det samme som en kursustilmelding!


* ) Perioder for kursustilmelding:

  • Tilmelding til kurser i efterårssemesteret: 1. – 5. maj
  • Tilmelding til kurser i forårssemesteret: 1. – 5. november

Der kan være andre frister for studerende i forbindelse med studiestart.

Trin 2: Tjek kursets krav og forudsætninger

Tjek nedenstående ting i kursusbeskrivelsen, inden du tilmelder dig:

1. Opfylder du de faglige forudsætninger?

  • Hvis du er i tvivl, kan kursusansvarlig måske hjælpe. 
  • Vær opmærksom på, at der kan være formelle adgangskrav eller pladsmangel, som kursusansvarlig ikke kender.
  • Godkendelse fra kursusansvarlig er ikke det samme, som at du kan følge kurset.

2. Hvem udbyder uddannelsen?

  • Tjek i kursusbeskrivelsen, om din uddannelse er primær uddannelse.

3. Hvis ikke, er kurset i stedet forhåndsgodkendt som gæstefag på din uddannelse?

  • Tjek listen, som du finder under 'Forhåndsgodkendte kurser' i menuen.

Trin 3: Kursustilmelding

Kursustype Tilmelding af valgfag
Kurset udbydes af primær uddannelse Tilmeld dig på mitstudie.au.dk *
Kurset udbydes ikke af din primær uddannelse, men er forhåndsgodkendt af din primær uddannelse Tilmeld dig på mitstudie.au.dk *
Kurset udbydes ikke af din primær uddannelse, og er ikke forhåndsgodkendt af din primær uddannelse (kurset står ikke under relaterede uddannelser)

Søg om forhåndsgodkendelse af gæstefag på mitstudie.au.dk**.

Tilmeld dig ikke på mitstudie.au.dk

*) Tilmeldingsperioder for kurser:

  • Tilmelding til kurser i efterårssemesteret: 1. – 5. maj
  • Tilmelding til kurser i forårssemesteret: 1. – 5. november

Der kan være andre frister for studerende i forbindelse med studiestart

**) Ansøgning om forhåndsgodkendelse af gæstefag:

  • Ansøgning sendes via mitstudie.au.dk: Ansøg hos dit studienævn > Forhåndsgodkendelse af gæstefag på AU
  • OBS! Du kan ikke være sikker på, at der er plads på kurset eller om du har de faglige forudsætninger. En ansøgning er ikke det samme som en godkendelse.
  • Du får svar på din ansøgning på AU-mail eller i E-boks i ugerne efter din ansøgning. Fejl i ansøgningsskema eller studiekontrakt kan forsinke behandlingen af din ansøgning
  • OBS! Du skal ikke tilmelde dig kurset på mitstudie.au.dk. Hvis din ansøgning bliver godkendt sørger vi for at tilmelde dig.