Der er ikke mange akademikere, som står tilbage med et kandidatbevis i hånden og konkret ved, hvad de kan, og hvad de vil. En god måde, at komme dette nærmere på, er gennem en kompetenceafklaring. Altså en afklaring hvor du får perspektiveret over:
Her kan du få et overblik hvad kompetencer er, og hvordan du kan få systematiseret dem. Dette overblik kan være meget behændige i både en afklaring, og som et værktøj du kan benytte dig af, når du går til opbygning af CV og ansøgning, kommer til jobsamtaler eller tager på virksomhedsbesøg.
Faglige kompetencer
Faglige kompetencer er kompetencer, egenskaber, kvaliteter, specialeområder, etc., som du har opkvalificeret gennem din uddannelse og/eller via relevant erhvervserfaring. Groft opsat kan der skelnes mellem branchefaglige og metodefaglige kompetencer.
Branchefaglige kompetencer
Kompetencer, som knytter sig til en bestemt branche eller et bestemt fag; altså specialiserede kompetencer. F.eks.: ”Analysekemiker der kan arbejde med validering og implementering af analysemetoder i GC, GC/MS, etc., i anvendelse af GLP til computersystemer.” Eller: ”Biolog med erfaring inden for DNA markørlaboratorium ved forædling baseret på markørteknologi og genomisk selektion.” Med andre ord, nogle kompetencer, som knytter sig til et speciale.
Metodefaglige kompetencer
Kompetencer, der ikke er knyttet til en særlig branche, altså kompetencer som er mere generelle, og som kan bruges i flere forskellige typer af opgaveløsninger; f.eks. analyse (kvantitativ, kvalitativ), databehandling, fagformidling, kvalitetssikring, projektledelse, risikoberegning, etc. Det er især disse typer af kompetencer, som det kan være værd at få skematiseret og fremhævet, da det ofte er disse, som særligt kan tages i brug, når der skal søges job uden for et specifikt fagområde; f.eks. som analytiker, kvalitetsfaglig person, produktudvikler, sagsbehandler, etc.
Personlige kompetencer
Personlige kompetencer er bestemt af dine grundlæggende menneskelige egenskaber, holdninger, selvindsigt og erfaring. De har indflydelse på, hvordan du løser opgaver og samarbejder med andre. Det kan f.eks. være, at du er: analytisk, struktureret, arbejder selvstændigt, er social, detaljeorienteret, er koordinerende, etc. Disse kan ofte ende i floskler og løse adjektiver. Derfor kan det være en god idé, at sætte disse kompetencer ind i en kontekst, hvor du løser opgaver. Du kan f.eks. få en studiekammerat eller en kollega fra tidligere jobs/studiejob til at komme med en vurdering af dine menneskelige/personlige kompetencer/egenskaber. Du kan også få foretaget en såkaldt DiSC-test gratis mange steder på nettet, f.eks. på Jobindex.
Der er mange måder og øvelser til kompetenceafklaring, og her kan det være en god idé at finde lidt inspiration. Vi anbefaler at bruge f.eks. Jobindex Arkiv og/eller LinkedIn. Jobindex har en arkivfunktion under ”Flere søgemuligheder” og derefter ”Opslagsdato”, hvor du kan søge tilbage på gamle ansøgninger. Her kan du evt. søge på titler eller virksomheder, og se på, hvilke kompetencer de tidligere har efterspurgt. På LinkedIn kan det være en god idé at søge på andre inden for dit fagområde, og se deres personlige beskrivelser, samt hvad de tidligere har arbejdet med. De fleste er som regel gode til at skrive på, hvad de specifikt har lavet før og arbejder med nu.
Der findes uendeligt mange øvelser til kompetenceafklaring. Denne øvelse arbejder med identifikation, prioritering og målretning.
1. Identifikation: Bliv bevidst om dine kompetencer
Gå sammen med en ven eller studiekammerat som kender dig godt. Lad denne spørge ind til hvad du er god til, både personligt og fagligt (se personlige og faglige kompetencer), samt hvordan du løser dine opgaver. Om du skriver i punkt- eller prosaform er underordnet.
2. Prioritering: Styrker i dine kompetencer
3. Målretning: Hvor og hvordan kan dine kompetencer bruges?