Før du starter

Før du starter på din kandidatuddannelse, er der flere ting, du skal være opmærksom på og sætte dig ind i. Dem kan du læse mere om på denne side.

Udarbejdelse af din kandidatkontrakt

Når du begynder dit kandidatstudie, bliver du tilmeldt kurser på baggrund af din kandidatkontrakt.

Kandidatkontrakten skal du sammensætte sammen med den uddannelsesansvarlige for din uddannelse. I skal sammen sammensætte et program af obligatoriske og valgfrie kurser, så din kandidatuddannelse får den retning og toning, som du ønsker, og som giver faglig mening.

  1. Orienter dig i muligheden for fagsammensætning på din kandidatuddannelse. Du finder en oversigt over obligatoriske kurser, specialiseringsmuligheder og din studieordning i venstremenuen ”Undervisning” her på siden.  
  2. Du skal selv udfylde din kandidatkontrakt via den online kontraktgenerator. Den uddannelsesansvarlige for din uddannelse modtager din kontrakt og kigger din fagsammensætning igennem.
  3. Har du nogle spørgsmål til kurser, fagsammensætninger eller specialiseringer imens du udfylder din kontrakt, er du velkommen til at kontakte din uddannelsesansvarlige.
    Du finder kontaktinformation på uddannelsesansvarlige under 'Kontakt og Studieservice' > 'Uddannelsesansvarlige' i venstre menu her på siden.

Kandidatkontrakten kan ændres løbende efter aftale med din uddannelsesansvarlige.

Tilmelding til kurser på dit første semester

Når din kandidatkontrakt er godkendt, skal du bede om at blive tilmeldt kurserne i overensstemmelse med det program, du har lagt.

Kontakt din uddannelseskoordinator på mail, og skriv specifikt, hvilke kurser, du skal tilmeldes.
Du finder kontaktinformationen på din uddannelseskoordinator under ”Kontakt og Studieservice > Uddannelseskoordinatorer” i venstre menu her på siden

NB: Hvis du kommer direkte fra en bacheloruddannelse på Aarhus universitet og allerede har tilmeldt dig kurserne i den almindelige tilmeldingsperiode, kan du se bort fra dette.

Undervisningstilmelding

I tilmeldingsperioderne (se herunder) tilmelder du dig kurser via mitstudie.au.dk. På mitstudie.au.dk kan du også se, hvilke kurser du er tilmeldt. Læs mere om undervisningstilmelding under 'Undervisning' > 'Undervisningstilmelding'.

Tilmeldingsperioder:

Kurser i 1. semester (efterår): 1.–5. maj

Kurser i 2. semester (forår + sommerkurser): 1.–5. november

SU

Husk at du skal søge SU igen til din kandidatuddannelse. Du søger SU via MinSU på www.su.dk.

Studievejledningen kan besvare generelle spørgsmål om SU reglerne, men hvis du har spørgsmål vedrørende dine personlige SU forhold, skal du kontakte SU kontoret på Aarhus Universitet.

Bestil studiekort - hvis du ikke har et i forvejen

I forbindelse med studiestart er det vigtigt at du får et AU-studiekort, hvis ikke du har et i forvejen.

Du kan først få et studiekort, når du er indskrevet som studerende ved AU, og dermed har fået tildelt et personligt studienummer. Indskrivning af studerende foregår løbende efter optagelsen frem til studiestart.

Dit studiekort er din identifikation, når du færdes på universitetet og fungerer som et nøglekort, der giver adgang til AU-bygninger uden for de normale åbningstider.

Læs her om, hvordan du finder dit studienummer, hvordan du får dit studiekort, og hvem du kan kontakte ved problemer eller spørgsmål.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til studiestarten, kan du kontakte enten din...

  • studievejleder (som du finder under 'Studievejledning' > 'Kontakt studievejledningen' i menuen), eller din
  • uddannelsesansvarlige (som du finder under 'Kontakt og Studieservice' > 'Uddannelsesansvarlige')