Brush up-kursus i matematik

Hvis du trænger til en genopfriskning af matematikken inden studiestart, kan vi tilbyde et kort online-brush up-kursus op til studiestart. Kurset er et frivilligt tilbud, der giver en genopfriskning af væsentlige områder fra matematik på A-niveau: algebra, ligninger, funktioner, differentiation, integration, vektorer og trigonometri.

Du vil her på siden kunne tilgå en anonym, online prætest. Hvis resultatet af testen indikerer, at du har behov for et brush-up kursus, vil du herefter blive tilbudt et kursusforløb, som vil bestå af:

  • En online selvstudie-del med bl.a. videoer, tekster og opgaver
  • Et 2-dages fælles live-online del, hvor der følges op på aktiviteterne i selvstudie-delen.

OBS: Kurset er et tilbud til dig, der er optaget på en ingeniøruddannelse på fakultetet Technical Sciences på Aarhus Universitet - og deltagelse i prætesten er en forudsætning for at kunne tilmelde sig.

Er du optaget på en naturvidenskabelig bacheloruddannelse på fakultetet Natural Sciences, skal du tage kurset dér – se mere her.


Tilmelding og praktisk info

Præ-test og tilmelding

Præ-testen er allerede nu tilgængelig i højre spalte. Afhængig af resultatet bliver du ledt videre til forskellige materialer eller et egentligt onlinekursus. Vær dog opmærksom på, at du først kan få adgang til materialet/kurset fra den 10. december 2021.

Her finder du kurset

Onlinekurset vil være tilgængelig på Aarhus Universitets læringsplatform, Brightspace, fra den 10. december 2021. For at få adgang til Brightspace skal du bruge dit AU ID. AU ID kan du finde ved at logge ind på https://mit.au.dk/.

Kursusdatoer

Onlinekurset er opdelt i et asynkront kursus, hvor du selv skal se undervisningsvideoer og løse opgaver, og et synkront kursus, hvor der vil være en underviser tilstede online.

Det synkrone kursus vil blive afholdt den 24.-25. januar 2022