Inden studiestarten vil du/din virksomhed modtage en faktura på deltagerbetaling og evt. forplejning. Du bedes følge op på, at betalingen finder sted, da det er dit ansvar, at den sker rettidigt.
Hvis du har ændringer i dine betalingsoplysninger, skal du sende en mail med de nye oplysninger til evu.bss@au.dk
*) Da vi ikke modtager taxametertilskud fra staten for ikke-EU/EØS statsborgere uden varig opholdstilladelse i Danmark, forhøjes opkrævningen af deltagerbetaling for denne type studerende med et tillæg på 250 kr. pr. ECTS-point. Læs mere om studiegebyret.
Inden studiestarten vil du/din virksomhed modtage en faktura på deltagerbetaling og evt. forplejning. Du bedes følge op på, at betalingen finder sted, da det er dit ansvar, at den sker rettidigt.
Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. fag og administration. Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i det semester/fag, du er optaget i. Du får først eksamensret til faget, når fakturaen er betalt.
Deltagerbetalingen opkræves i fire rater forud for semesterstart. Der skal desuden påregnes udgifter til køb af faglitteratur samt rejser og ophold i forbindelse med møder i udlandet. Ret til prisjusteringer forbeholdes.
Fristen for rettidig betaling fremgår af fakturaen. Der vil være en betalingsfrist på 14 dage.
Betaler du ikke inden betalingsfristens udløb, risikerer du at miste din studieplads.
Hvis du søger kort tid inden studiestart eller hvis du er optaget på tomplads, må du forvente en kort betalingsfrist (ofte kun få dage), da afklaringen af, hvorvidt der er ledige studiepladser sker tæt på studiestart og tæt på de frister, der giver universitetet mulighed for statstilskud. Den korte betalingsfrist sikrer også, at du kan få adgang til de IT-systemer, du skal bruge i forbindelse med dit studie.
Hvis betalingsfristen ikke overholdes, sender vi en rykkerskrivelse til oplyste fakturamodtager. Reageres der ikke på rykkeren, vil du blive udmeldt af universitetet.
Når du kan se, at din tilmelding er godkendt i selvbetjeningen, modtager du eller din virksomhed fakturaen indenfor 1 uge.
Det er din virksomhed der afgør, hvordan de vil modtage den. Det kunne f.eks. være på:
Hvis du selv betaler, modtager du fakturaen i din private e-boks.
Betalingen for de uddannelser, som strækker sig over mere end et semester, falder i rater. Du skal derfor ikke betale hele uddannelsesudgiften på én gang. Betalingen opkræves normalt én gang pr. semester. Dog kan du få flere fakturaer, hvis du er optaget på mere end et fag. Du binder dig derfor kun for et semester ad gangen eller evt. kun for et enkelt fag ad gangen.
Deltagerbetalingen pålægges ikke moms, men der er moms på undervisningsmaterialer og forplejning. Dette fremgår også af faturaen.
Hvis du ønsker at afmelde dig fra et uddannelsesforløb, skal du gøre det skriftligt til mailen evu.bss@au.dk
Fristen for afmelding er 1. september og 1. februar. Starter din undervisning tidligere end de fastsatte afmeldingsdatoer, vil afmeldingen skulle ske inden undervisningsstart. Ved afmelding efter at undervisningen er startet, kan deltagerbetalingen ikke refunderes.
Refundering af deltagerbetaling på et senere tidspunkt end ovenstående frister forudsætter, at du kan dokumentere, at der er tale om usædvanlige forhold.
Du skal desuden være opmærksom på, at hvis du afmelder dig efter at undervisningen er startet, kan du ikke få lov til at følge den resterende undervisning på et senere tidspunkt.
Du vil dog stadig have ret til tre eksamensforsøg, selvom du bliver afmeldt (dog ikke hvis du får refunderet din deltagerbetaling).