STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.
På undervisningssiderne finder du bl.a. dit skema, information om undervisningstilmelding lokalebooking m.m.
Du skal huske at tilmelde dig fag i selvbetjeningen STADS, via login på mitstudie.au.dk, eller undersøge om du er automatisk tilmeldt. Dette samt tidsfrister for tilmelding vil fremgå under punktet ”Undervisningstilmelding”.
Du skal være opmærksom på, at der på nogle uddannelser kan ske timesammenfald, hvis du vælger at udskyde et fag til et senere semester.
Hvis du har ikke har bestået et fag og ønsker at følge det igen, bliver du ikke tilmeldt automatisk. Du kan så tilmelde dig ved at sende en mail til: evu.bss@au.dk
Husk at skrive fra din studiemail og skrive hvilket fag du ønsker at tilmelde dig. Hvis du ønsker at følge undervisningen i et fag igen, skal du betale for undervisningen igen.
Du må som studerende ikke uden videre optage undervisningen. Det skyldes, at underviseren har den pædagogiske ledelsesret og så at sige ejer forelæsningen, og det er derfor op til den enkelte underviser at beslutte, om de studerende må optage undervisningen. Spørg altid din underviser om lov, inden du optager.
Hvis en underviser vælger at lade studerende optage undervisningen, skal underviseren være opmærksom på, at der ikke må være usaglig forskelsbehandling af de studerende. Underviseren må derfor ikke uden saglige grunde give enkelte studerende lov til at optage undervisningen, hvis andre har fået nej til at optage undervisningen. Derimod vil det være lovligt at give studerende med funktionsnedsættelser en særlig adgang til optage undervisningen, selvom andre ikke må. I dette tilfælde vil der netop ikke være tale om usaglig forskelsbehandling.
Har du som studerende optaget undervisningen, må du aldrig dele optagelserne med andre. Dette skyldes reglerne om ophavsret og databeskyttelse. Hvis du ønsker at offentliggøre optagelserne, kræver det samtykke fra både underviseren og alle øvrige medstuderende, der optræder på optagelsen.
Der kan dog være hjemmeopgaver, der går ind over ferier og helligdage.
Der kan være undervisning og/eller eksamen i:
Du bør derfor ikke planlægge ferie i disse perioder, medmindre du kan se i dit skema og din eksamensplan, at du ikke har hverken undervisning eller eksamen i denne periode.