Evolution og diversitet

Evolution og Diversitet

Grundkursus, Forår, 1 point, 5 ECTS

Målsætning
At give deltagerne et indblik i evolutionslærens teoretiske basis, samt at give deltagerne en grundlæggende forståelse for biodiversitetens historiske, strukturelle og funktionelle forudsætninger.

Indhold
Den historiske gennemgang vil fokusere på tidligere teoridannelser indenfor evolutionsbiologien, herunder Darwins og Wallaces syn på artsdannelse, naturlig selektion og kønsrelateret selektion, Weismanns teorier i slutningen af det sidste århundrede, samt Fisher, Haldane og Wrights neodarwinistiske syntese. Livets udvikling vil blive gennemgået og især de gentagne begivenheder i Jordens historie der har ført til en masseuddøen af arter. Gennemgangen af evolutionens strukturelle forudsætninger vil fokusere på udvalgte udviklingsliniers formodede evolutionshistorie, evolutionsrater, hvorledes fylogenetiske hypoteser søges genereret baseret på morfologisk, molekylær og fossil evidens, opstilling af udviklingsscenarier på regionalt niveau baseret på fortolkninger af nutidige og fortidige biogeografiske mønstre. Gennemgangen af evolutionens funktionelle forudsætninger vil omhandle naturlig selektion på forskellig operationelle niveauer, biologisk tilpasning med fokus på de forhold der virker begrænsende på adaptativ evolution, kontrasten mellem naturlig og seksuel selektion og koevolutionære interaktioner.

Form og omfang
2 F per uge i 12 uger.
2 S/TØ per uge i 6 uger. 

Lærebøger
Futuyma, D. 1998. Evolutionary Biology. Sinauer Assoc., 3rd edition. Udleverede noter.

Obligatorisk program
Seminarer.

Lærere
Dave Parker

Eksamen
6-timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler fælles med Genetik og Populationsøkologi. Bedømmes efter 13-skalaen med ekstern censur.