Bacheloruddannelsen i Matematik-økonomi

1. Formål

Formålet med bacheloruddannelsen i matematik-økonomi er at give den studerende en bred indføring i såvel matematiske som økonomiske metoder og principper. Kombinationen af matematik og økonomi, suppleret med  støttefagsundervisning  i datalogi danner det faglige fundament for videre studier i matematik-økonomi, operationsanalyse og statistik.

Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi skal

  • give den studerende kompetencer til at varetage selvstændige jobfunktioner, som fordrer grundlæggende matematisk og økonomisk indsigt
  • danne grundlag for videre studier på kandidatniveau

2. Uddannelsens opbygning

Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi er normeret til 3 årsværk (180 ects) og indeholder følgende

  • det obligatoriske program i matematik (85 ects)
  • det obligatoriske program i økonomi (65 ects)
  • støttefag i datalogi (10 ects)
  • valgfri kurser (10 ects)
  • bachelorprojekt i matematik-økonomi (10 ects)

3. Krav til rækkefølge mv.

For visse moduler fastsættes forudsætningskrav i form af krav om gennemførelse af forudgående moduler.