Introduktion til programmering

Introduktion til programmering

 

Målbeskrivelse

Målet med kurset er at den studerende lærer grundlaget for systematisk konstruktion af simple programmer og herigennem opnår kendskab til hvorledes principper for begrebsdannelse og -modellering kan (og bør) spille en central rolle i forbindelse med objektorienteret modellering og programmering.

Endvidere er det målet at den studerende opnår kendskab til et sædvanligt programmeringssprog og dertil hørende grundbegreber, samt udvalgte klassebiblioteker.

Efter modulet vil den studerende kunne redegøre for og benytte grundlæggende konstruktioner i et moderne programmeringssprog, benytte principper for begrebsdannelse og -modellering i forbindelse med udarbejdelse af simple oo-modeller, realisere simple oo-modeller i et moderne programmeringssprog, samt benytte udvalgte klassebiblioteker ved realisering af programmer.

Indholdsbeskrivelse

Grundlæggende programmeringsbegreber og teknikker til systematisk konstruktion af simple programmer.

· Basale programmeringsbegreber:
Variabel, værdi, type, udtryk, objekt, klasse, indkapsling, kontrolstruktur, metode/procedure, rekursion, typehierarkier.

· Objektorientering:
Modellering; klassestrukturer (specialisering, aggregering og associering); brug af udvalgte klassebiblioteker (specielt containerklasser), interfaces og abstrakte klasser.

· Systematisk håndtering af mindre programmeringsopgaver:
Modularisering, trinvis forfinelse/inkrementel udvikling, afprøvning.

Undervisning

Forelæsninger: 4 timer (2+2)
Øvelser: 2+2
- to timer i computerlab og senere to timer i teorilokale.

Litteratur

David J. Barnes & Michael Kölling, Objects First with Java - A Practical Introduction using BlueJ, Prentice-Hall/Pearson Education, 2003, ISBN 0-13-044929-6

Bemanding

Michael E. Caspersen

Obligatorisk program

Ugentlige afleveringsopgaver

Eksamensform

Praktisk prøve, intern censur, bestået/ikke bestået

Placering

1. kvarter

Omfang

5 ECTS