At give de studerende en basal viden om levende cellers og virus opbygning og funktion. Desuden gives et indblik i genetik og evolutionsteori. Kurset er sat sammen med henblik på at give de studerende i nanoteknologi en indsigt i funktionen af den hidtil bedst fungerende nanomaskine: Den levende celle.
Første kvartal vil give en introduktion til den biokemi og molekylærbiologi som er nødvendig for at kunne forstå opbygningen og funktionen af celler og virus. Heri vil indgå DNA struktur, replikation og transskription, proteinsyntese, regulering af proteinsyntese og enzymaktivitet, samt dannelse af energi i celler ved respiration, fermentering og fotosyntese.
Celler og virus opbygning, funktion og replikation vil blive gennemgået og studeret ved lys- og elektronmikroskopi.
Mundtlig eksamen med intern censor og bedømmelse som bestået/ikke bestået.
I andet kvartal lægges der vægt på prokaryoters diversitet i opbygning og funktion, samt evolution og slægtskabsanalyse. Der vil indgå 2 laboratorieøvelser omhandlende mikroorganismers aktivitet målt med mikrosensorer, samt bestemmelse af enzymaktivitet.
Livets opståen og den efterfølgende evolution gennem naturlig selektion vil også blive omhandlet indgående. Der vil indgå en grunding indføring ved teori og laboratoriedemonstration i de metoder, som ligger til grund for moderne slægtskabsanalyser baseret på DNA sekvenser.
Mundtlig eksamen med ekstern censor og bedømmelse efter 13-skalaen. Eksaminationen baseret på projektopgaven udgør 30% af bedømmelsesgrundlagt. Den skriftlige udformning af rapporten bedømmes ikke. Det er en forudsætning for at gå til eksamen at laboratoriearbejdet er afrapporteret tilfredsstillende.
Kemi på gymnasialt B niveau
"Biology" af N.A. Campbell and J.B. Reece, Benjamin Cummings, 2002.
Udleverede noter.
2 sessioner á 3 timer ugentligt. Sessionerne vil være en variable blanding af klasseforelæsninger, teoretiske øvelser og laboratorieøvelser. Der vil blive lagt vægt på at de studerende øves i informationssøgning og formidling gennem internet-øvelser, klasseoplæg, samt udarbejdelse af en større selvstændig projektopgave over et selvvalgt emne i slutningen af kurset.
Anne Mette Jensen, Niels Peter Revsbech, Peter Funch, Mikkel Shierup, Kjeld Ingvorsen
10 ECTS
Efterår