Førsteårsprøve

 

 Førsteårsprøven indeholder 2 krav: 

 1.  Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal du, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i eksamen i de kurser, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven. De prøver, der indgår i førsteårsprøven på din uddannelse, fremgår af den faglige rammebeskrivelse i studieordningen for uddannelsen.

2.  Prøverne efter første studieår skal være bestået senest ved udgangen af andet studieår efter studiestart, for at du kan fortsætte uddannelsen.

Har du ikke bestået prøverne i førsteårsprøven inden udgangen af 2. studieår, bortfalder din ret til et nyt eksamensforsøg. 

 

Da det på første studieår er et krav, at du deltager i eksamen i de kurser, som indgår i din førsteårsprøve, tilmelder Studiekontoret dig eksamen i disse kurser.  Husk, at du ikke må afmelde disse eksaminer. Hvis du ikke deltager i dem, bliver du udmeldt af universitetet.

Studiekontoret tilmelder dig eksamen i førsteårsprøvens kurser inden vi ved, om du har gennemført kursets obligatoriske program - eksempelvis om du har afleveret det antal obligatoriske opgaver, der måtte være en forudsætning for, at du kan deltage i eksamen. Hvis vi efterfølgende modtager information fra faglæreren om, at du ikke har afleveret et tilstrækkeligt antal obligatoriske opgaver, dumper vi dig administrativt, idet du så ikke har bestået alle eksamenselementerne.