Merit

Du kan søge dit studienævn om at få godkendt, at et studieelement / kursus fra en anden videregående uddannelse kommer til at indgå i (meriteres til) din uddannelse.  Dette gælder også, hvis du vil studere i udlandet.

Meritproceduren består af 2 trin:

1.  Forhåndsgodkendelsen:

Du skal på forhånd ansøge dit studienævn om godkendelse til, at et studieelement fra en anden uddannelse (inden- eller udenlandsk) kan indgå i din uddannelse. Forhåndsgodkendelsen giver dig adgang til at ansøge om optagelse på pågældende kursus. Såfremt kurset ikke er kendt af studienævnet, skal du vedlægge en kursusbeskrivelse.

Gælder din forhåndsgodkendelse et kursus, som udbydes på Aarhus Universitet, men udenfor dit eget studienævn, kan du benytte skemaet 'Meritmodul', som du kan hente på http://www.au.dk/?id=265146.

2. Den endelige meritgodkendelse:

Når du har gennemført pågældende kursus og fået dokumentation på det, skal du søge dit studienævn om endelig godkendelse af meritoverførslen. Der er ingen formkrav til ansøgningen, men 2 ting er vigtige at huske:  

1. du skal vedlægge dokumentation på, at du har bestået kurset

2. du skal anføre kursusnavnet på engelsk (hvis det ikke kun findes på engelsk).