opbygning

Bacheloruddannelsen i kemi og teknologi er normeret til 3 årsværk (180 ects) og indeholder følgende

  • det obligatoriske program i kemi og teknologi (125 point)
  • støttefag i matematik, fysik og statistik/it (35 point)
  • valgfri kurser
  • bachelorprojekt i teknisk videnskab (10 point)

Bacheloruddannelsen kan efterfølges af en 2-årig overbygningsuddannelse, som fører dig frem til Civilingeniørtitlen.

 
På bacheloruddannelsen i Kemi og teknologi starter du med at gennemgå korte undervisningsforløb, hvor du præsenteres for de grundlæggende kundskaber inden for både kemi og teknisk videnskab. Det første halvandet år har du fag som fx Almen kemi, Uorganisk kemi, Organisk kemi, Moderne fysik og Almen biokemi. Samtidig præsenteres du for den teknisk videnskabelige vinkel på uddannelsen ved fag som: Indledende mekanik, Produkter og processer, Teknisk termodynamik samt Processtyring og regulering.
Der indgår et mindre projekt mod slutningen af det første studieår, hvor du kommer til at arbejde med moderne teknologi og samtidig lærer noget om både projektstyring, overholdelse af deadlines, præsentationsteknik og teamarbejde.
Senere i studiet har du mulighed for at arbejde mere i dybden med de forskellige emner, og samtidig vil samspillet mellem de to discipliner kemi og teknologi blive mere og mere fremtrædende.


I løbet af bacheloruddannelsen får du desuden grundlæggende kurser inden for matematik, fysik, statistik og it. Det er alle fag som i det daglige er naturlige støtter for både kemien og de ingeniørmæssige fag. I opskalerings situationer er eksempelvis både matematik og håndtering af data væsentlige faktorer.
På bacheloruddannelsen har du også mulighed for at tilvælge fag inden for et område, du gerne vil vide mere om eller som kan medvirke til, at din faglige profil matcher de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Blandt de valgfrie fag kan du vælge mellem fag som bl.a. Virksomhedsøkonomi, Køle- og klimateknik, Styring og regulering samt Vandrensning.

Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor du udfører et selvstændigt projektarbejde - teoretisk eller eksperimentelt - og hvor du typisk samarbejder med en virksomhed omkring et projekt, som du selv har været med at definere og dermed bestemme indholdet af.  

Nedenfor ser du en skematisk fremstilling af bacheloruddannelsen i Kemi og teknologi. Skemaerne læses "nedefra", dvs. 1. studieår er de nederste 4 rækker, 2. studieår de næste 4 osv. Farvekoderne er forklaret nedenfor.

Civilingeniør i kemi og teknologi

3. år

Produktionsteknik
Bachelorprojekt
Valgfri
Processtyring/Regulering
Virksomhedsledelse
Produkter & processer 2
Enhedsoperationer 

2. år

Projekt 2
Teknisk termodynamik
Fagets videnskabsteori

1. år

Projekt 1
Introduktion til programmering
Produkter & processer

 

Teknisk videnskab
Valgfrie fag
Kemifag
Projekter inden for kemi og teknisk videnskab
Støttefag