Fagligt grundprogram-/sidefag

Fagligt grundprogram-/sidefag

Ud over hovedfaget vil uddannelserne indeholde faglige grundprogrammer eller sidefagsprogrammer i et andet fag. Disse programmer vil typisk have et omfang på 1-11/2 studieår.

Hertil kommer eventuelt et obligatorisk støttefagsprogram.

Faglige grundprogrammer Hovedfags- og sidefagsprogrammerne indenfor et fag (f.eks. fysik) vil indeholde en fælles obligatorisk kerne, det faglige grundprogram, som er en bred introduktion til faget og som er forudsætningen for videre studier i faget.

Det er denne fælles kerne, der muliggør en fleksibel studiestruktur, så man fra starten ikke skal vælge hovedfag, men kan begynde på en tofagsindgang (se nedenfor).

Studierne er derfor også sådan tilrettelagt, at grundprogrammet kan bestås inden for de første 5 semestre.



Studiestruktur

De faglige grundprogrammer, studieprogrammerne og uddannelsesniveauerne er samlet i studiestrukturen, som er vist på næste side.

1. studieår indeholder starten på to faglige grundprogrammer, og der er altid mindst 1 matematikmodul på 1. året. Faget statistik kan dog ikke indledes på 1. studieår.

De faglige grundprogrammer fortsættes på 2. studieår, og afrundes på de efterfølgende studieår. De to første studieår udgør tilsammen studiets 1. del.



1. del.

Studiets 2-årige 1. del er fælles for alle studerende. I enkelte tilfælde vil der dog være mulighed for allerede efter 1. år at vælge kurser specielt rettet mod en af vejene.

Med studieordningen er fastlagt følgende 1. dele:

  • •Matematik-datalogi
  • •Matematik
  • •Matematik-statistik
  • •Statistik-datalogi
  • •Datalogi-økonomi
  • •Matematik-fysik
  • •Matematik-kemi
  • •Matematik-biologi
  • •Matematik-økonomi
  • •Datalogi-fysik
  • •Datalogi-multimedier
  • •Fysik-kemi
  • •Kemi
  • •Lærerbachelor
  • •Kemi-molekylærbiologi
  • •Bioteknologi med erhvervsøkonomi


Cand.scient.

Gennemføres cand.scient.-uddannelsen op- nås der normalt kompetence i et fag foruden hovedfaget. Studierne inden for hovedfaget har et omfang på mindst 3 årsværk. Sidekompetencen kan erhverves på to forskellige niveauer, man kan enten gennemføre et fagligt grundprogram, (minimumsprogrammet for at det pågældende fag er inkluderet i uddannelsens betegnelse) eller man kan gennemføre et fagligt program svarende til sidefagsniveau, ca. 11/2 - 2 årsværk.

Den øvrige studietid anvendes til studier inden for støtte- og hjælpefag.

Ønsker studerende fra andre fagområder at tage sidefag i et af fagene: matematik, fysik, kemi eller datalogi, er omfanget af hele sidefagstudiet, incl. nødvendige støttefag 2 år.

De naturvidenskabelige cand.scient uddannelser giver faglig kompetence til undervisning i gymnasiet, når visse krav om kurser, f.eks. matematiske modeller, matematikkens historie, kemiske eller fysiske undervisningsforsøg, er opfyldt. For at få faglig kompetence i 2 fag skal et sæt nærmere fastlagte faglige betingelser opfyldes.

En forudsætning for, at en cand.scient. har undervisningskompetence i et fag i det almene gymnasium og HF er dels, at den faglige kompetence er til stede og dels, at kandidaten efterfølgende bliver optaget på pædagogikumsuddannelsen og gennemfører denne tilfredsstillende.

Se afsnittet om faglige kompetencer senere i studieordningen.

Bachelorprogrammer På studiets 3. år er der tilrettelagt en række afslutninger på de faglige programmer, der fører til bachelorgraden. Alle bacheloruddannelser skal afsluttes med et skriftligt projekt af mindst 1/6 årsværks omfang.



Ved bacheloruddannelsen erhverves en kompetence i det fag, bachelorprogrammet er tilrettelagt inden for, således at man f.eks. opnår titlen B.Sc. i matematik.

Individuelle programmer Med mindre andet er aftalt, forventes det at den studerende følger et af de anbefalede 1. delsprogrammer, dels af hensyn til fagenes indbyrdes sammenhæng, dels af skematekniske grunde.

Der er dog mulighed for individuelt at sam-mensætte studieprogrammet på basis af de anførte faglige programmer.

Individuelle studieprogrammer skal på forhånd godkendes af studienævnet.

Ph.D.-graden Efter studiets 4. år er der mulighed for at søge ind på Ph.D.-uddannelsen. Ph.D.-uddannelsen består af 2 x 2 år. Efter 6. år er der mulighed for at erhverve cand.scient-graden, hvis man ikke ønsker at gå forskervejen.

Nærmere retningslinier for optagelse på Ph.D.-uddannelsen kan fås ved henvendelse til Det Naturvidenskabelige Fakultet.