Holdrepræsentation

Holdrepræsentation

På en del af de obligatoriske moduler med et større antal øvelseshold vil der ved efterårssemestrets start blive oprettet en holdrepræsentationsordning til varetagelse af en mere direkte kontakt mellem forelæser(e) og de studenter, der følger modulet. Denne ordning indebærer, at der jævnligt gennem undervisningsåret vil blive afholdt møder mellem forelæser(e) og repræsentanter fra øvelsesholdene for at afklare de problemer, der opstår i undervisningsforløbet, herunder også problemer med belastningen på modulet samt afklaring af eksamensopgivelserne.

Det er intentionerne, at man med denne ordning ved kontakt mellem de direkte involverede parter forsøger at klare de problemer, der opstår i forbindelse med såvel forelæsninger som øvelsesundervisning. Hvis problemerne ikke kan løses på dette niveau, er det i første omgang undervisnings- eller lignende udvalg på de respektive institutter, man skal henvende sig til.