Geomorfologi 1

G E O M O R F O L O G I 1

3 point

Målsætning

At give den studerende et grundlæggende kendskab til geomorfologiske processer og deres betydning for geologiske miljøer og materialer.

Indhold

Undervisningen er centreret om det naturgivne miljø. Materialtransport forårsaget af vind, vand og is, vand- og energiudveksling ved overfladen og de dermed fremkaldte ændringer i overfladens form og materialer samt jordbundsdannelse. Der lægges vægt på en forståelse af processerne, deres funktion, betydning og indbyrdes relationer.

I Kort og Landskaber behandles danske topografiske kort og deres anvendelse i relation til danske hydrologiske, klimatiske, glaciale, pedologiske og dynamisk geomorfologiske forhold eksemplificeres.

I Klimatologi behandles de fysiske processer, der finder sted på overgangen mellem atmosfære og jord, og som har indflydelse på den omsætning af energi, der til stadighed tilføres fra solen. Energibalancens betydning for den globale cirkulation samt regionale og lokale miljøer diskuteres.

I Hydrologi behandles det hydrologiske kredsløb. Der lægges vægt på at illustrere samspillet mellem de enkelte led i kredsløbet samt disses relationer til energiomsætning, topografi og pedologiske forhold.

I Glaciologi behandles de specielle klimatiske, hydrologiske og dynamiske forhold, som vedrører større is-/snedækkede områder.

I Dynamisk geomorfologi behandles de væsentligste erosions- transport- og aflejringsprocesser.

I Pedologi behandles de i en jorbund indgående komponenter og deres egenskaber. Der lægges vægt på at betragte den udviklede jordbund som resultat af udgangsmateriale, tid og klima. Endvidere betragtes jordbunden som led i et økologisk system, herunder inddrages den humane indflydelse.

Undervisningsform og omfang

I 3. semester: 3 f/uge og 2 ø/uge.

I 4. semester: 2 f/uge og 2 ø/uge.

Obl. program

Alle øvelser er obligatoriske. I tilknytning til fagmodulet og efter undervisningens afslutning afholdes et 7-dages feltkursus, som afsluttes med godkendt rapport. (Geomorfologisk feltkursus A - Klim).

Forudsætninger

Geologi 1.

Eksamensform

En skriftlig 4-timers prøve med alle hjælpemidler. Bedømmelse efer l3-

skalaen under medvirken af censor.