Kemiens idehistorie

Kemiens idèhistorie

Formål

At give indblik i kemiens historie, specielt i kemiens idèhistoriske sammenhænge. At bidrage til et højere bevidsthedsniveau i kemi og en bedre kemiundervisning.

Indhold

Selv om kemi primært er en eksperimentel videnskab, har principper, begreber og teoretiske forestillinger altid spillet en væsentlig rolle. Kurset vil give en episodisk gennemgang af en række vigtige idèer i kemiens historie fra Platon til Pauling. Blandt de emner og temaer, der gennemgås, vil være antikkens stoflære, alkymistiske ideer, Lavoisiers revolution, atomteorier, romantisk kemi, vitalisme contra materialisme, kemiske evolutionsideer, energibegrebet, og tidlig kvantekemi. Disse emner vil tilsammen give et indblik i kemiens historiske udvikling og dens begrebsmæssige grundlag, herunder dens forhold til idèhistoriske strømninger.

Forudsætninger

Kendskab til elementær fysisk kemi.

Undervisningsform

Forelæsninger, til dels i forbindelse med gennemgang af kildetekster. Deltagerne forventes at bidrage med oplæg og diskussion. Øvelser og opgaver i forbindelse med kildelæsning. 3 timer pr. uge.

Lærebøger

W. H. Brock, The Fontana History of Chemistry (London: Fontana, 1992) [Amerikansk version: The Norton History of Chemistry (New York: Norton, 1993)]. Desuden kopier og noter.

Bemanding

Helge Kragh.

Belastning

1 eller 2 point. Efterårssemesteret.

Evaluering

1 point ved aktiv deltagelse og beståelse af skriftlig test. Ved yderligere afløsningsopgave, 2 point.

Bemærkning

Kurset udbydes af Institut for Videnskabshistorie. Kurset kan benyttes som et B-kursus i kemi.