Teknologi og naturvidenskab

Teknologi og naturvidenskab - forår 2001

Formål Kursets formål er at nå frem til en forståelse af, hvordan ny teknologi opstår og udvikles.

Indhold
Formålet søges opfyldt gennem studiet af en række historiske eksempler, hvoraf hovedparten er hentet fra energiforsynings- og kommunikationsteknologiernes udvikling. Kurset vil tage udgangspunkt i de sidste tre årtiers teknologihistoriske forskning, som har givet anledning til en dybtgående revision af mange tidligere forestillinger om teknologisk udvikling. Specielt vil den stadig tættere vekselvirkning mellem teknologi og naturvidenskab blive belyst, men det vil også blive demonstreret, at økonomiske, sociale og kulturelle faktorer har afgørende indflydelse på teknologiens udformning.

    Hovedtemaer:
  • Teknologihistoriens historie


  • Empirisk og videnskabsbaseret teknologi


  • De industrielle revolutioner


  • Oprettelsen af industrielle forskningslaboratorier


  • Videnskabelig arbejdsplanlægning og masseproduktion


  • Opfindelse, udvikling og innovation


  • Teknologioverførsel og -spredning


  • Teknologiske systemer


  • Social konstruktion af teknologi




Undervisningsform
2 timers forelæsninger + 2 timers øvelser/seminarer pr. uge.

Litteratur
Den primære kursuslitteratur består af en række udleverede tidsskriftartikler, samt primære og sekundære kildetekster. Som baggrundsmateriale læses: K. Nielsen, H. Nielsen og H. S. Jensen, Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie, 2. udg. (Teknisk Forlag 1996).

Lærer(e)
Hans Buhl, Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Omfang
1 eller 2 points.

Evaluering
1 point opnås ved aktiv deltagelse og deltagerforedrag, 1 yderligere point opnås ved at skrive en afløsningsopgave.

Forudsætninger
Ingen specielle.