Kursus i patentforhold

Kursus i patentforhold

Kendskab til patentforhold og generelt til lovgivning vedr. immaterialret er vigtig for en lang række af de studerende på de videregående uddannelser. Uanset om man studerer jura, økonomi, natur­vi­denskab, medicin eller om man læser til ingeniør vil det være en vigtig kvalifikation at have med sig i bagagen. Hvis man får ansættelse i en privat virksomhed til at udføre tekniske, strategiske eller ud­vik­lingsrettede opgaver eller hvis man i en offentlig institution enten får samarbejde med private virksomheder eller i kraft af sin forskning opnår patenterbare resultater, er det vigtigt at vide noget om patenter.  

Formål

Det er formålet med kurset at give et bredt kendskab til de grundlæggende begreber og problem­stillinger inden for patentlovgivningen, således at de studerende vil være i stand til at vurdere konkrete opfindelsers patenterbarhed og på et overordnet niveau rådgive om strategier på patent­området. Endvidere skal de studerende igennem kurset tilegne sig de begreber og termer, som er vigtige i forbindelse med patentansøgninger. 

Undervisningsform

Forelæsninger af patentagenter, patentansvarlige fra industrien m.v. kombineret med øvelser og opgaveskrivning. 

Eksamensform og merit

·        Afløsningsopgave i form af patentansøgning på egen opfindelse eller opfindelse fra et uddannel­ses- eller forskningsmiljø eller i form af en analyse af en eller flere virksomheders eller institu­tioners strategi i forhold til beskyttelse af resultater fra forskning og udvikling.

 

Tilfredsstillende deltagelse i kurset samt udarbejdelse af en afløsningsopgave bedømt bestået vil udløse 5 ects-points.

 

Kursusstart: onsdag den 5. september 2001 kl. 15.15 – 18.00, herefter hver onsdag kl. 15.15 – 18.00.

 

Sted: Aarhus Universitet

 

Yderligere oplysninger: Østjysk Innovation A/S, 86202000, LST@innovation.sp-aarhus.dk.

Tilmelding:                      Snarest.

Tilmeldingsblanket findes på Det Naturvidenskabelige Fakultets websider under Studerendes selvbetjening / Hent blanketter.

 

Foreløbigt program for kursus i Patentforhold 2001 på Aarhus Universitet

 

Onsdag den 5. september kl. 15.15 – 18.00

1.      Introduktion

Lars Stigel, direktør, Østjysk Innovation A/S

  • Gennemgang af kursusplanen og præcisering af formål, deltagernes opgaver m.v.
  • Formålet med patenter
  • Patentrettens historie og status/placering i juraen/immaterialretten
  • Forskellige patenterede opfindelser gennemgås
  • Introduktion til de centrale begreber: Opfindelsesbegrebet, nyhed, opfindelseshøjde og krav
  • Ansøgningens opbygning i hovedtræk
  • Omkostninger i forbindelse med en patentsag

 

 

Onsdag den 12. september kl. 15.15 – 18.00

2.      De centrale begreber

Robin Medenwaldt, patentkonsulent, Patrade

  • Opfindelsesbegrebet
  • Nyhed – herunder praksis i USA
  • Publicering og patentering
  • Opfindelseshøjde
  • Praktiske øvelser

 

 

Onsdag den 19. september kl. 15.15 – 18.00

3.      En patentsags vandring gennem de administrative instanser nationalt og internationalt

Leif Nielsen, direktør og European Patent Attorney, Patrade

  • En patentsags forløb
  • Hvor indgives ansøgningen
  • Patent- og Varemærkestyrelsens behandling og dialog med ansøger
  • Behandlingen af en europæisk ansøgning
  • PCT-systemet
  • Behandlingen af en ansøgning i USA
  • Den nationale videreførelse
  • Strategiske og taktiske overvejelser i patentforløbet
  • Kort om ankesystemet, indbringelse for domstole

 

 

Onsdag den 26. september kl. 15.15 – 18.00

4.      Ansøgningen – opbygning og indhold

Robin Medenwaldt, patentkonsulent, Patrade

  • Krav til ansøgningens indhold og opbygning
  • Patentkrav

 

 

 

 

Onsdag den 3. oktober kl. 15.15 – 18.00

5.      Fokus på bioteknologi

 

  • Begrænsninger og muligheder i dansk og international lovgivning
  • EU's direktiv vedr. bioteknologiske opfindelser
  • Etiske spørgsmål
  • Virksomhedserfaringer

 

 

Onsdag den 10. oktober kl. 15.15 – 18.00

6.      Patentlitteraturen

Robin Medenwaldt, patentkonsulent, Patrade

  • Klassifikationssystemet
  • Offentligt tilgængelige databaser
  • Andre databaser
  • Der udleveres en hjemmeopgave: Nyhedsundersøgelse, kravformulering.

 

 

Onsdag den 24. oktober kl. 15.15 – 18.00

7.      Fokus på software

Robin Medenwaldt, patentkonsulent, Patrade

  • Regler og praksis: Danmark, Europa og USA

NN:

  • Erfaringer med patenter i praksis

 

 

Onsdag den 31. oktober  kl. 15.15 – 18.00

8.      Sådan udnytter man patentsystemet kommercielt

  • Forskningsinstitution
  • Stor virksomhed
  • Nyetableret virksomhed

 

 

Onsdag den 7. november kl. 15.15 – 18.00

9.      Gennemgang af opgaver

Robin Medenwaldt, patentkonsulent, Patrade

 

 

Onsdag den 14. november kl. 15.15 – 18.00

10.  Andre former for immateriel beskyttelse

Leif Nielsen, direktør og European Patent Attorney, Patrade

  • Brugsmodeller

Charlotte Boddum, European Trade Mark Attorney, konsulent, Patrade

  • Varemærker
  • Mønsterbeskyttelse
  • Ophavsret

 

 

 

Onsdag den 21. november kl. 15.15 – 18.00

11.  Økonomiske forhold

Lars Stigel, direktør, Østjysk Innovation A/S

  • Udgifterne til patentansøgningen i de enkelte faser
  • Hvor kan man få støtte til patentering
  • Hovedelementer i en licensaftale

NN:

  • Licensaftaler

 

 

Onsdag 28. november kl. 15.15. – 18.00

12.  Efter patentudstedelse

Leif Nielsen, direktør og European Patent Attorney, Patrade

·        Indsigelse

·        krænkelse

·        administrativ omprøvning

·        fogedforbud

 

 

Onsdag, d. 5. december kl. 15.15. – 18.00

13.  Evaluering, opsamling

Lars Stigel, direktør, Østjysk Innovation A/S

 

 

Ret til ændringer forbeholdes.