Videnskabshistorie

Videnskabshistorie - Kursusbeskrivelser og studievejledning 2000-2001

Generelt om kurser ved IVH

  • A-kurser er introducerende kurser (der ikke forudsætter andre kurser ved IVH) og som udbydes regelmæssigt, det vil sige hvert eller hvert andet år.
  • B-kurser er kurser, der bygger videre på A-kurser og udbydes regelmæssigt.
  • C-kurser er alle øvrige kurser.

De fleste kurser ved IVH kan have et omfang på enten 1 point eller 2 point efter den studerendes valg. 1 point opnås ved aktiv deltagelse (samt eventuelt supplerende krav om deltagerseminar, aflevering af mindre opgave eller lign.), mens 1 yderligere point kan opnås ved, at man derudover afleverer en større afløsningsopgave, hvis arbejdsomfang er 1 point (hvilket svarer til ca. 3 ugers fuldtidsstudie). Den studerende kan således vælge den kursusstørrelse, der passer bedst i hvert enkelt tilfælde. Man kan som regel vente med at bestemme, om man vil lave den større afløsningsopgave, til kurset er påbegyndt. Mens aktiv deltagelse giver et godt overblik over kursets indhold, vil afløsningsopgaven give mulighed for fordybelse i et emne efter eget valg.

Enhver studerende, der består et kursus ved IVH, kan få udstedt et kursusbevis, hvor det bl.a. er anført om omfanget er 1 eller 2 point.

Kursusudbuddet for de to kommende semestre er planlagt som angivet herunder. Udover de annoncerede kurser er der mulighed for at afholde læsekurser efter ønske. Kontakt en af instituttets VIP'ere, hvis du er interesseret heri.

Efterår 2001:

A. Kemiens idèhistorie

A. Aspekter af matematikkens historie og filosofi

A. Fysik- og teknologihistorie: to case-studies

C. Den matematiske perspektivlære fra Alberti til Monge

Planlagte kurser i forår 2002:

A. Videnskabsfilosofi

A. Tretten episoder fra matematikkens historie og lidt filosofi

A. Videnskabshistorisk grundkursus

A. Den videnskabelige Revolution

C. Dansk Videnskabshistorie i 1900-tallet

C. Forskningsverdenen

En læseplan med beskrivelse af forårets kurser udgives i december.