Handicapidræt

Handicapidræt

Formål
Kurset har som formål at give de studerende et indblik i de idrætsmuligheder, der er for særlige målgrupper, der ikke kan indgå i de etablerede tilbud medmindre, der sker en tilpasning eller justering af tilbuddet, om det foregår i undervisnings-, social- eller fritidssektoren. Kurset tilsigter at give de studerende en introduktion til handicapidrætsområdet i Danmark.

Undervisningsform
Undervisningen finder sted i 3. og 4. semester, i alt 20 lektioner.

Undervisningens indhold
Kurset vil primært være praktisk orienteret og give de studerende oplevelser, hvor den studerende selv afprøver aktiviteterne. Gennemgang af handicapidrættens organisation og opbygning. Handicapidrætten som bredde- og eliteidræt. Praktisk afprøvning af idrætsgrene for forskellige målgrupper: børn og unge (leg og bevægelse for motorisk usikre børn) - blinde og svagtseende (goalball) - kørestolsidrætter (kørestolsbasket; -rugby) – sen hjerneskade - udviklingshæmmede (hockey) - idræt og psykiatri.

Evaluering
Kurset bedømmes bestået/ikke bestået. Der er mødepligt.