For at finde et specialeprojekt kan du tage udgangspunktet i projektkataloget, der opdateres hvert år omkring september måned i forbindelse med Matchmaking arrangementet. Det giver et overblik i, hvad de forskellige forsker arbejder med, men tag endelig direkte kontakt til dem for at høre om yderligere projektmuligheder. Tag også en snak med en forsker, hvis du selv har en idé til et projekt eller har interesse indenfor et specifikt område.
Der skal være tilknyttet en intern vejleder fra Institut for Geoscience.
Hvis du gerne vil lave speciale sammen med et andet institut på NAT eller TECH, skal du have en intern vejleder (kaldet hovedvejleder i kontraktgeneratoren) fra Institut for Geoscience. Hvis den forsker, du gerne vil lave specialeprojekt hos, ikke kender en passende intern vejleder inden for dit projektemne, skal du kontakte Thomas Ulrich thomas.ulrich@geo.au.dk, som kan hjælpe med at finde en intern vejleder.
Vær særlig opmærksom, når dit projekt indeholder samarbejde med en virksomhed.
1-2 måneder før (maj-juni v. 60 ECTS)
- Få alle nødvendige aftaler på plads.
- Lav en tidsplan for evt. feltarbejde/indsamling af data - inkl. en plan B, hvis noget ikke går som planlagt.
- Begynd på specialekontrakten.
- Find en eller flere relevante oversigtsartikler.
- Genopfrisk din viden om litteratursøgning/artikeldatabaser.
- Lav en forventningsafstemning med vejleder om længde og hyppighed af møder
- Repeter reglerne om plagiering
1 måned før (slut juli, hvis projektstart er 1. september)
- Gør specialekontrakten færdig sammen med vejleder og videresend til studieadministration.
Første 2 uger (1.-15. september ved 60 ECTS):
- Lav en råstruktur (Indledning/Baggrund/Hypotese, Datagrundlag, Metode, Resultater, Diskussion, Konklusion og Perspektiver.
- Tjek med vejleder om den følger faglig sædvane og projektets karakter.
- Lav første af selve dokumentet i punktform til afsnit/underafsnit i de første par kapitler.
- Omfang
- Få vejleders feedback
Arbejdsfase:
- Før omhyggelig dagbog/journal over alle arbejdsfaser fra dataindsamling til resultater og produktion af figurer
- Læs relevant litteratur aftalt med vejleder løbende
- Opbyg din referenceliste
- Husk backup af alt
- Forbered dig til vejledningsmøder
- Start skrivning af første dele af teksten. Få feedback fra vejleder
8 hhv. 4 uger før aflevering (1. april v. 60 ECTS)
- Lav status og finplanlægning af projektets afsluttende fase.
- Tjek 1) Figurplan, figurtekster, 2) afsnitsplan inkl. hovedpunkter, afsnit og underafsnit, 3) Udkast til tolkning/diskussion/konklusion/perspektivering.
- Konferer med vejleder og få oplyst evt. krav til linjeafstand og margin.
2. april - 15. maj v. 60 ECTS:
- Skrivefasen: Fuld opmærksomhed på den retoriske, sproglige og grafiske formidling af projektet, inkl. stavning, kommatering og grammatik
16. maj v. 60 ECTS:
- Et næsten færdigt speciale sendes evt. til tredjepart (kan være andre kandidatstuderende) til kontrol og feedback på alm. læselighed.
16. - 28. maj:
- Diskussion og konklusion fuldføres og drøftes med vejleder.
- Al tekst, figurer og slutlayout slutjusteres.
5. juni:
- Sidste frist for aflevering (10. juni) nærmer sig!
- Aflever hellere to dage for tidligt end en dag for sent.
- Bemærk: for sen aflevering betyder tabt eksamensforsøg og giver tilhørende væsentlige komplikationer!!
Her kan du downloade en skabelon til din vejledningsplan med forslag og krav til indhold: Skabelon Vejledningsplan.
Vejledningsplanen er en del af specialekontrakten og skal uploades i kontraktgeneratoren. Læs mere om specialekontrakten under Speciale på Studieportalen.
Når du starter på specialeprojektet får du tilbudt en kontorplads i specialelæsesalen, og du kan hente en nøgle på sekretariatet. Hvis du ikke allerede har et nøglekort med adgang til bygningen, kan du også få dette hos sekretariatet.
Under specialeprojektet skal du bruge din egen computer, medmindre andet er aftalt med din vejleder. Ved behov for specifikke software programmer skal du snakke med din vejleder.
Hvis du skal arbejde i laboratorie er det obligatorisk at gennemgå et online sikkerhedskursus. Tag kontakt med vores laboratorieleder Charlotte Rasmussen. Derudover skal du holde dig orienteret om og overholde sikkerhedsreglerne for laboratoriearbejde, herunder beklædning og regler vedr. mad og drikke, i de laboratorier, hvor du arbejder og opholder dig.
Hvis du har behov for at køre i en tjenestebil, skal du kontakte sekretariatet, som vil hjælpe dig med af få en køretilladelse. Det tager nogle dage at få en køretilladelse, så kontakt dem i god tid inden du skal bruge en tjenestebil første gang. Brug af tjenestebil skal altid aftales med vejleder.
Bemærk, at du som studerende selv skal tegne en heltidsdækkende ansvars- og ulykkeforsikring, når du arbejder som specialestuderende, for at være dækket ved evt. ulykker.
Du kan læse om de generelle rammer for specialestudiet i kursuskataloget under ”Speciale – Geologi eller Geofysik” samt i Studieordningen for kandidatuddannelsen i Geoscience. Her er læringsmålene og kravene til det faglige indhold beskrevet.
Specialets omfang skal aftales med vejleder. Der er ingen formelle krav til rapportens omfang, men den skal have et passende omfang. Oftest fylder en 60 ECTS specialerapport 40-60 sider.
På hjemmesiden Undgå plagiering – for studerende kan du læse gode råd til hvordan du undgår plagiering.
For specialeprojekter på 60 ECTS skal specialerapporten afleveres i WISEflow inden
For specialeprojekter på 30 og 45 ECTS skal specialerapporten afleveres i WISEflow inden kl 12:00 på den afleveringsdato, som fremgår af specialekontrakten.
Det er den studerendes eget ansvar, at specialet afleveres rettidigt. Vi anbefaler derfor, at specialet uploades og afleveres i god tid inden afleveringsfristen. For sent afleverede specialer bedømmes ikke og koster et eksamensforsøg.
Eksamen vil være tilgængelig i WISEflow senest en uge før afleveringsfristen.
Specialet skal som hovedregel afleveres som én samlet pdf-fil. Dog er der mulighed for at vedlægge bilag i andre formater, hvis dette er nødvendigt.
Svar på eventuelle spørgsmål kan findes her: WISEflow.
Specialet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen efter aflevering af specialerapporten. Specialeeksamen består af en forelæsning inden for et udvalgt emne i tilknytning til specialets emneområde (Ugeopgave), efterfulgt af en mundtlig eksamination, som skal tage udgangspunkt i forelæsningen og den udarbejdede specialerapport. Ugeopgaven aftales mellem hovedvejleder (og evt. projektvejleder/vejledere) og udleveres af hovedvejleder 7 dage før eksamen. Specialets emneområde afgrænses af den anvendte litteratur, som den fremgår af specialerapportens referenceliste.
Der afsættes med 30 minutter til forelæsning ekskl. spørgsmål og 45 minutter til det efterfølgende mundtlige forsvar.
Ved eksamen medvirker vejleder(e) samt ekstern censor.
Find gode råd mundtlig formidling på AU Studypedia – Mundtlig formidling
Der gives én samlet karakter efter 7-trinsskalaen for specialerapport, forelæsning og den efterfølgende mundtlige eksamination. Den studerendes skriftlige formuleringsevne indgår i bedømmelsen (se kursusbeskrivelsen for læringsmål).
Alumnenetværket på Institut for Geoscience giver dig en unik mulighed for at udvide dit faglige netværk og bevare kontakten til dit gamle studiemiljø, undervisere og studiekammerater. Læs mere om fordelene og meld dig ind her.
I løbet af juni bedømmes din rapport. Specialeeksamen foregår i slutningen af måneden.
Forberedelser til eksamen:
- Skim litteratur igen
- Forbered foredraget (30 min præsentation), herunder perspektivering til nyere litteratur.
- Det praktiske: Tjek i forvejen om projektor/PC virker!
På dagen:
- Mød udhvilet og veloplagt op.
- Husk at medbringe backup af din præsentation på et USB-stik.
Vær venligst opmærksom på, at du som hovedvejleder / intern vejleder, ud over vejledning, er ansvarlig for:
Både vejleder(e) og censor skal bedømme specialeeksamen i WISEflow:
Centralt for et godt vejledningsforløb er tidlig og løbende forventningsafstemning mellem vejleder(e) og studerende. En ofte anvendt og effektiv metode til dette er et vejlederbrev. På AU Educate findes flere værktøjer og praksiseksempler til inspiration for vejledningen.