Bliv mentor for en ny studerende

Bliv mentor for en ny studerende på Idrætsvidenskab

  • Har du lyst til at krydre dit CV med noget fagligt relevant?
  • Kunne du tænke dig at hjælpe nye studerende til større erfaring og indsigt?
  • Er du i fuld gang med din bachelor eller i starten af din kandidat?

Så er mentorordningen måske noget for dig!

Som mentor for 5-7 nye studerende skal du bl.a. give de nye studerende mulighed for sparring, erfaringsudveksling og refleksion. 

Hvad består opgaven som mentor i?

Som mentor kommer du til at lede en studiegruppe på ca 5 nye studerende.

Som mentor skal du: 

  • deltage i mentorworkshoppen, hvor du bliver klædt på til opgaven (2 timer)
  • afholde 3 møder med din gruppe fordelt over hele semesteret.
  • lave en afsluttende evaluering.

Mentorworkshop

Mentorworkshoppen tager ca. 2 timer og ligger i starten af september. 

På mentorworkshoppen bliver du klædt på til opgaven, og du får udleveret relevant materiale om de emner, som der skal arbejdes med på møderne. 

Hvad får jeg ud af at være mentor?

Som mentor får du: 

  • en mentoruddannelse
  • en frivillig aktivitet, du kan skrive på dit CV
  • en god anledning til at udvikle dig personligt
  • mulighed for at dele ud af dine erfaringer og gøre en forskel for andre.

Hvad er formålet med mentorordningen?

Formålet med mentorordningen er: 

  • at tilbyde sparring, erfaringsudveksling og refleksion for nye studerende
  • at øge trivslen og forebygge frafald blandt nye studerende
  • at øge sammenhængskræften på tværs af årgangen
  • at introducere til studiekompetencer som læsning, planlægning af tid, brug af læsegrupper osv. 

 

Ansøgningsfrist


  • 15. januar (forårssemesteret)
  • 15. august (efterårssemesteret)