Skift fra 2-faglig til 1-faglig på bacheloruddannelsen i idrætsvidenskab

Overblik

Er du startet på et 2-fagligt bachelortilvalg, men i stedet ønsker at læse en 1-faglig bachelor i idrætsvidenskab, kan du søge om at skifte fra det efterfølgende semester.  


Krav for at kunne skifte

Det kan kun lade sig gøre at skifte, hvis: 

  • Der er ledige pladser på den 1-faglige bachelor 

  • Du ved et skifte stadig har mulighed for at færdiggøre bacheloruddannelsen inden for din maksimale studietid.  

Du kan godt skifte, selv om du allerede har bestået kurser på dit tilvalg.

Dine optjente ECTS vil dog gå tabt medmindre de kan meritoverføres til den 1-faglige bacheloruddannelse.  

Din maksimale studietid

Når du skifter fra 2-faglig til 1-faglig, får du ikke forlænget din maksimale studietid.  

Før du beslutter dig for at skifte til den 1-faglige, er det derfor en god idé at overveje, om du kan gøre det inden for din maksimale studietid

Et skifte kan betyde, at der inden for din resterende studietid ikke når at blive udbudt tre eksamensforsøg i alle kurser.

Det vil typisk kun være relevant, hvis du flere gange dumper eller vælger ikke at deltage i eksamen.

Sådan søger du

Du søger om at skifte fra 2-faglig til 1-faglig ved at sende en dispensationsansøgning til studienævnet for idrætsvidenskab via mitstudie.au.dk


Anbefalet ansøgningsfrist 

  • 15. december (hvis du ønsker at skiftet træder i kraft fra forårssemesteret) 

  • 15. juni (hvis du ønsker at skiftet træder i kraft fra efterårssemesteret)  

Søger du inden disse frister, kan vi nå at behandle din ansøgning inden semesterstart, og du kan nå at blive tilmeldt kurser.  

Anbefalet ansøgningsfrist 

  • 15. december (hvis du ønsker at skiftet træder i kraft fra forårssemesteret) 

  • 15. juni (hvis du ønsker at skiftet træder i kraft fra efterårssemesteret)