Muligheder for Klinisk tandtekniker-studerende

Udveksling for Klinisk tandtekniker

Der findes to muligheder for dig, der gerne vil prøve kræfter med udveksling og udenlandsophold. 


5 ECTS-valgfag på 5. semester


På 5. semester kan du tage dit 5 ECTS-valgfag i udlandet. Det kan enten tages som:

  • individuelt tilrettelagt valgfag
  • projektorienteret valgfag
  • Summer University

Du kan både tage et Summer University kursus på AU eller i udlandet hos et af vores partneruniversiteter.


Praktik i udlandet 


Din eksterne 6-ugers praktik på 5. semester har du mulighed for at tage i udlandet.

Husk at være opmærksom på om klinikopholdet lever op til læringsmålene for kurset. Desuden skal praktikstedet godkendes af studienævnet inden du indgår en endelig aftale.