Her finder du alt, hvad du skal bruge for at komme godt fra start på dit semester – uanset om du er ny studerende på klinisk tandteknik eller godt i gang med din uddannelse.
Vælg det semester, du skal starte på, og se, om der er nogle særlige ting, du skal være opmærksom på til det kommende semester.
Er du i tvivl om noget - så tag fat Health Studieservice.
Velkommen til dit 2. semester på Klinisk tandtekniker. Vi håber det er gået godt med dine eksamener fra 1. semester, og du er klar til et nyt semester.
På 2. semester har du kurserne Videnskabsteori og videnskabelig metode I og Klinisk tandteknik og intern praktik II.
Klinisk tandteknik og intern praktik II fylder langt det meste af semesteret og består primært af praktisk arbejde i klinik og laboratorie. Det er her, du bruger størstedelen af din tid, og hvor du løbende gennemfører de kliniske øvelser og får dem godkendt. I den forbindelse spiller kompetencekortet en vigtig rolle. Det skal være godkendt, for at du kan gå til eksamen.
Videnskabsteori og videnskabelig metode I afsluttes gennem aktiv undervisningsdeltagelse med fremmøde, gruppearbejde, protokol og fremlæggelse.
Al information om din undervisning får du fra dine undervisere i Brightspace.
Nu hvor du har et helt semesters erfaring med at studere, er det måske tid til at give dine studiestrategier et eftersyn?
Studypedia er fuld af gode tips til alle dele af studielivet, fx:
Du afslutter semesteret med eksamen i begge kurser, og du kan se prøveform og eksamenskrav i kursuskataloget.
På 4. semester har du kurserne Klinisk tandteknik og ekstern praktik I og Klinisk tandteknik og intern praktik IV.
En stor del af semesteret er du i ekstern praktik. Her bliver du en del af hverdagen i en klinisk tandteknikerpraksis, en tandlægepraksis eller den offentlige tandpleje og deltager i både patient- og laboratoriearbejde. I perioder vil din studiehverdag derfor ligne en almindelig arbejdsdag mere end traditionel undervisning.
For at kunne gå til eksamen skal du have 80 % fremmøde i praktikken. Det er derfor vigtigt, at du har styr på dit fremmøde og får aftalt eventuelt fravær i god tid.
Samtidig fortsætter du i intern praktik. Her arbejder du videre med patientbehandling og laboratoriearbejde, og også på dette semester spiller kompetencekortet en vigtig rolle. Det skal være godkendt som en del af indstillingen til eksamen.
Du afslutter semesteret med eksamen i begge kurser.
På Klinisk tandteknik og ekstern praktik I skal du lave en bunden hjemmeopgave, som tager udgangspunkt i en problemstilling, du selv har observeret i din praktik.
Du skal have valgfag på dit 5. semester og du skal træffe nogle beslutninger om det allerede her på fjerde semester.
Måske har du allerede hørt om dine muligheder, og måske er du godt igang med at planlægge et individuelt- eller projektorienteret valgfag?
Uanset hvad du vælger, skal du huske, at du selv skal tilmelde dig valgfaget, og i den forbindelse skal du være opmærksom på tidsfristerne for dette.
På 6. semester har du kurserne Entreprenørskab, innovation og bæredygtighed, Komplekse behandlinger og intern praktik og Specialiseret klinisk tandteknik.
Semesteret adskiller sig fra de tidligere ved, at du arbejder med flere forløb sideløbende. Du har klinisk praktik, projektarbejde og undervisning, som stiller forskellige krav til deltagelse og eksamen. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke krav der gælder for de enkelte kurser – blandt andet i forhold til kompetencekort, projektarbejde og undervisningsdeltagelse.
I Komplekse behandlinger og intern praktik arbejder du med mere komplekse patientforløb, hvor der stilles større krav til faglige valg, overblik og samarbejde med andre faggrupper. Også her skal kompetencekortet være godkendt for, at du kan gå til eksamen.
I Entreprenørskab, innovation og bæredygtighed arbejder du projektbaseret i grupper med at udvikle og formidle en løsning, der tager udgangspunkt i praksis og kan anvendes i en klinisk tandteknikerkontekst.
Semesteret rummer desuden et kortere, intensivt forløb i Specialiseret klinisk tandteknik, hvor du møder patientgrupper og behandlingsformer, som adskiller sig fra det, du tidligere har arbejdet med.
På dit næste og sidste semester skal du skrive bachelorprojekt. Du er måske allerede begyndt at tænke over, hvad du gerne vil skrive om?
Du må skrive dit bachelorprojekt alene eller sammen med op til tre medstuderende.
Læs om bachelorprojektet i kursuskataloget
Du får mere information om hvordan det foregår med vejleder og emnevalg i Brightspace og på mail.