Hvert semester ankommer hundredevis af udvekslingsstuderende til Aarhus BSS fra vores internationale partneruniversiteter. De udenlandske studerende sætter virkelig stor pris på at modtage hjælp fra danske Aarhus BSS studerende – ”Exchange Buddies” – som allerede kender til universitetet og Aarhus som studieby. At være Exchange Buddy handler kort sagt om at bidrage til, at udvekslingsstuderende får en god start på AU - og at have det sjovt imens!
Exchange Buddies er frivillige studerende fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet. Som Exchange Buddy modtager du ikke betaling, men der er alligevel en masse fordele for dig ved at være med.
Exchange Buddy Programmet matcher dig med en gruppe bestående af 1-2 andre Exchange Buddies og ca. 4-6 nye udvekslingsstuderende pr. Buddy, som du og dine co-Exchange Buddies sammen har ansvaret for. Det er muligt at angive i tilmeldingen, hvis du har en studiekammerat, du gerne vil være co-buddy med. Det er desuden muligt at angive ønsker for, hvilke lande/universiteter du ønsker at møde studerende fra - vi gør vores bedste for at imødekomme ønskerne.
Du repræsenterer fakultetet Aarhus BSS som en praktisk ’go-to’ person og et venligt ansigt i et nyt land og studiemiljø – du er altså ikke en studievejleder eller en personlig assistent!
Exchange Buddies er studerende, der brænder for at hjælpe nye udvekslingsstuderende med overgangen til livet på AU og i Danmark. Det betyder ikke noget, om du selv har rejst meget i udlandet eller aldrig har forladt Europa. Hvis du kan svare ja til nedenstående, så er det dig, vi leder efter!
I tilfælde af for mange ansøgninger kan vi blive nødt til at afvise nogle. Dette sker dog yderst sjældent, da jo flere buddies vi har, jo bedre oplevelse kan vi give til de udvekslingsstuderende. Vi forbeholder dog retten til at til- og fravælge buddies.
Der forventes som minimum, at man bruger ca. 20 timer. Herefter er det op til en selv, hvor meget tid man ønsker at bruge sammen med sine udvekslingsstuderende.
Tiden bruges primært på:
Vi håber også, at du holder kontakten med dine udvekslingsstuderende i løbet af semesteret.
Som Exchange Buddy ved Aarhus BSS får du mulighed for at:
Deadline for tilmelding til forårssemesteret 2025 er d. 24. november kl. 23.59.
Vigtige tidspunkter for buddies:
Hvis du har yderligere spørgsmål så kontakt os på: bss.international@au.dk
"Min oplevelse som buddy har været mindeværdig. Gennem programmet har jeg mødt fantastiske mennesker, der er blevet til venner, og fået kendskab til forskellige kulturer. Jeg har udviklet mine interkulturelle kompetencer og blevet en del af et større internationalt netværk. Det har været skønt at kunne bidrage til at give udvekslingsstuderende den bedste oplevelse i Aarhus".
- Nadia, statskundskabsstuderende
"Som exchange buddy har jeg sammen med min co-buddy haft ansvaret for at velkomme 8 vidt forskellige udvekslingsstuderende til Århus BSS. Det har været en oplevelse jeg sent vil glemme. Programmet har givet mig bedre sproglige færdigheder, og det har været spændende og interessant at lære folk at kende fra overalt i verdenen. Jeg vil især anbefale programmet til dig der ønsker, at gøre en forskel for andre mennesker og sørge for de får en god start på studiet og ikke mindst i Danmark"
- Fie, Ha(jur.) studerende
Hvis du kunne tænke dig at udvide dit netværk – også internationalt, have noget godt på CV’et og nyder at tage ansvar og hjælpe medstuderende alt imens du har masser af sjov, så tilbyder buddy-programmet en god mulighed!
For mig har programmet bidraget til min personlige udvikling, og det har været en fornøjelse at møde og interagere med studerende fra hele verden, få indblik i forskellige kulture og hvordan uddannelser varierer rundt om i verden.- Ditlev, MSc Finance