Barsel for erhvervskandidatstuderende

STADS kører igen

STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.

Som studerende på en erhvervskandidatuddannelse kan du søge om at afholde barsel. Når du er på barsel kan du ikke deltage i undervisnings- eller eksamensaktiviteter.

Planlæg din barsel

Hvis du ønsker at holde barsel under din uddannelse, skal du søge dit studienævn om dispensation til udsættelse af din maksimale studietid i en periode, som svarer til det antal semestre, som du planlægger at holde barsel i.

Når du søger om barsel gælder følgende:

  • Som forælder kan du holde barsel i op til 2 semestre. Det betyder, at du kan få udsat din maksimale studietid med 1-2 semestre og derudover også blive frameldt fag i barselsperioden.  
  • Din barsel skal afsluttes senest i det semester, hvor dit barn fylder 1 år.
  • Din specialetilmelding vil blive udsat, så den placeres på dit ”nye” 7. semester.

Bemærk, at der gælder andre regler, hvis du søger om at holde barsel under et påbegyndt speciale. Læs mere om dette i boksen herunder.

Barsel under påbegyndt speciale

Hvis du ønsker at holde barsel under et påbegyndt speciale, kan du søge om dispensation til at få det sat i bero. 

Når du søger om barsel under et påbegyndt speciale gælder følgende:

  • Dit speciale kan som udgangspunkt sættes i bero i op til 9 måneder.
  • Hvis du er enlig forsørger, har du ret til 12 måneders barsel og dit speciale kan sættes i bero i 12 måneder.
  • Hvis du har fået overført barsel, kan specialet sættes i bero i en periode, som svarer til din samlede barselsperiode, dog maksimalt i 12 måneder.
  • Hvis du er den fødende part, kan din barsel påbegyndes 4 uger før termin. De 4 uger er inkluderet i de i alt 9-12 måneders barsel.
  • Hvis du er medforældre kan din barsel påbegyndes fra termins- eller fødselsdatoen.
  • Din ret til barsel ophører den dag, hvor dit barn fylder 1 år.

Sådan søger du

  • Log ind i mitstudie.au.dk.
  • Gå til "Genveje til selvbetjening"
  • Tryk på "Ansøg hos dit studienævn"
  • Gå til "Dispensation fra reglerne i din studieordning" og tryk på "Søg dispensation" og udfyld ansøgningsskemaet.
  • Vedhæft dokumentation

Hvilken dokumentation skal jeg indsende?

Når du søger om dispensation til barsel, skal du vedlægge en af følgende typer dokumentation:

Som mor (eller primær forældre):

  • Vandrejournal
  • Fødselsattest
  • Bekræftelse på adoption

Som far (eller medforældre):

  • En fødselsattest, der angiver dig som far/medforældre.
  • En kopi af vandrejournalen inklusiv en bekræftelse fra moren på, at du er barnets far/medforældre.
  • Adoptionsjournaler, der angiver dig som far/medforældre.

Genoptagelse af studiet ved endt barsel

Du kan genoptage dit studie på erhvervskandidaten, når du genoptager dit arbejde. 

Dokumentation for ansættelsesforhold

Efter endt barsel skal du dokumentere, at du fortsat indgår i ansættelsesforholdet med en arbejdsbelastning svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit.

Tilmelding til undervisning 

Du skal være opmærksom på, at du selv skal tilmelde dig undervisningen i tilmeldingsperioden forud for det semester, du vender tilbage til.

Skal du starte op igen i efterårssemesteret, skal du tilmelde dig i perioden 1.-5. maj.
Starter du op i forårssemesteret, skal du tilmelde dig i perioden 1.-5. november.

Sådan tilmelder du dig undervisning:

  • Log på mitstudie.au.dk i tilmeldingsperioden
  • Gå til "Genveje til selvbetjening". 
  • Vælg 'STADS'
  • Gå til ’Undervisning’ > ’Tilmeld’. Her finder du en tilmeldingsblanket med en liste over mulige fag.

Kontakt

Kontakt studievejledningen, hvis du har brug for vejledning til at planlægge din barsel eller ansøge om dispensation til barsel.