Hvis du overvejer at tage på udveksling under din uddannelse i datavidenskab, matematik, matematik-økonomi eller statistik, er der flere muligheder for dig. Uanset hvad du vælger, skal de kurser, du tager, godkendes af din uddannelsesansvarlige.
Hvis du har spørgsmål ift. den faglige del af din udveksling, kan du tale med din studievejleder eller med din uddannelsesansvarlige. Hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen m.m., så kontakt din internationale koordinator.
Datavidenskab
Du har mulighed for at tage på udveksling på 5. semester på bacheloren i datavidenskab.
På kandidatuddannelsen i datavidenskab kan du rejse ud på 1. (7.), 2. (8.) eller 3. (9.) semester.
Matematik og statistik
Du har mulighed for at tage på udveksling på 5. eller 6. semester på bacheloren i matematik.
På kandidatuddannelserne i matematik og statistik kan du rejse ud på 1. (7.), 2. (8.) eller 3. (9.) semester.
Matematik-økonomi
Du har mulighed for at tage på udveksling på 5. semester på bacheloren i matematik-økonomi, men generelt anbefaler vi, at du tager afsted på kandidatuddannelsen. Hvis du vælger at tage på udveksling på 5. semester, skal du være opmærksom på at finde meritgivende kurser for de obligatoriske kurser på 5. semester af bacheloruddannelsen i matematik-økonomi.
På kandidatuddannelsen kan du tage på udveksling 1. (7.), 2. (8.) eller 3. (9.) semester.
Når du har fundet nogle spændende kurser, du vil følge på det udenlandske universitet, skal du undersøge følgende:
Som kandidatstuderende kan du godt få lov til at tage et bachelorkursus, hvis kurset er et videregående kursus på bachelordelen på det udenlandske universitet, eller et lignende kursus ikke udbydes af AU.
Ovenstående tjekker vi også, men du gør dig selv (og os) en tjeneste ved selv at tjekke det. Ellers får du en afvisning, når du søger din forhåndsgodkendelse.
Du kan ogse se, hvilke kurser andre studerende har taget og fået godkendt på deres udvekslingsophold i vores Database over tidligere meritoverførte kurser.
Du kan se den fulde liste over destinationer, du kan tage til i AU's MoveOn database.