En skriftlig eksamen på universitetet bliver også kaldt en 'stedprøve' eller en 'tilsynsprøve'.
Der er tilsyn og eksamensvagter til stede ved den skriftlige eksamen.
Til digitale skriftlige eksamener på universitetet skal du bruge WISEflow med enten Device Monitor eller lockdown-browser. Det vil fremgå på dit flow under ”Yderligere materiale”, hvilken en du skal bruge til din eksamen.
Læs mere om WISEflow, Device Monitor og lockdown-browser.
Klik på den knap, der passer på dig for at kontakte en, der kan hjælpe dig:
Kontakt Studieservice for alle studerende på Nat og Tech:
Når du skal til skriftlig eksamen på universitet, skal du huske at medbringe:
Studiekort
Du skal altid medbringe dit studiekort som legitimation til skriftlige stedprøver. Det er for at eksamenstilsynet kan identificere dig som studerende ved AU.
Har du mistet dit studiekort, kan du læse mere her om, hvordan du genbestiller et.
Til eksamenen skal du så i stedet medbringe noget andet offentlig udstedt billedlegitimation (pas eller kørekort inkl. kørekort-app). Medarbejderkort eller lignende godtages ikke.
Mobiltelefon
Mobiltelefonen er kun til totrinsbekræftelse, når du skal logge på WISEflow. Når du har logget på, skal du slukke din telefon og have den i en lukket taske.
En velfungerende PC eller Mac
PC skal medbringes til eksamen (også når hjælpemidler er 'ingen'), med mindre det specifikt fremgår af kursusbeskrivelsen, at PC ikke må medbringes.
Du har selv ansvaret for, at din computer fungerer under hele eksamenen.
Du kan finde gode råd til at gøre din computer klar til eksamen herunder.
Som forberedelse til din skriftlige eksamen er det en god idé at gennemgå følgende tjekliste:
Device Monitor og lockdown-browser
Når du skal til skriftlig eksamen på universitetet, skal du bruge en af AU’s to sikkerhedsprogrammer:
Du skal sørge for på forhånd at teste det program, som du skal bruge til din eksamen.
Hvordan tester jeg, om min computer kan køre Device Monitor og lockdown-browser inden min skriftlige eksamen?
Du kan downloade og teste begge dele samt se systemkrav i installationsguidesene inde i WISEflow.
Det gør du ved at trykke på dit navn øverst til højre > Ret profil > System. Du kan finde vejledninger til det på denne side.
Du kan også afprøve forskellige skriftlige eksamenstyper under dine ”Demoflows”, som du finder under dine eksamener på din forside.
Kontakt Nat-Tech IT-support, hvis du har spørgsmål til det tekniske, eller se vejledningerne på denne side.
Din computer skal kunne tilgå AU’s eksamenssystemer, herunder sikkerhedssystemerne Device Monitor og lockdown-browser i WISEflow.
Hvis ikke din computer kan det, kan du ikke gå til en digital skriftlig stedprøve. Muligheden for at komme under skærpet tilsyn findes ikke længere.
Vær især opmærksom på:
Du kan se de gældende systemkrav for både lockdown-browser på Device Monitor på denne side.
Du kan allerede nu tjekke om din computer kan køre begge sikkerhedssystemer.
Langt de fleste skriftlige eksamener på Nat-Tech foregår med Device Monitor. Kun enkelte foregår på nuværende tidspunkt i lockdown-browser. Din eksamen kan ses i WISEflow minimum 14 dage inden eksamenen, og her kan du se på flowet, hvilket sikkerhedssystem der er gældende for din eksamen.
Det er dit eget ansvar at sikre, at din computer kan tilgå WISEflow. Se mere i denne vejledning, hvis du bruger Linux.
Hvis din computer ikke kan køre Device Monitor eller lockdown-browser, skal du skifte til et styresystem, som kan – f.eks. Windows.
Hvis du ved skriftlige digitale eksamener har brug for at udarbejde håndskrevet materiale - som f.eks. tegninger, formler eller andet - skal materialet digitaliseres og tilknyttes opgavebesvarelsen. Du er selv ansvarlig for at digitalisere materialet og tilknytte dette opgavebesvarelsen.
Digitaliseringen skal foregå i eksamenstiden og i eksamenslokalet med et af disse godkendte digitaliseringsværktøjer:
Det er ikke tilladt at benytte mobiltelefon, tablet eller lignende til at digitalisere håndskrevet materiale.
Tilknytning af det digitaliserede materiale til din besvarelse
Du er selv ansvarlig for, at materialet efter digitaliseringen er af en kvalitet, hvor det er muligt at læse og bedømme det.
Vi anbefaler, at du i god tid inden eksamen afprøver digitaliseringsværktøjet og bliver fortrolig med det, så du er klar til at benytte det til eksamen.
Aarhus Universitet tilbyder særlige vilkår til eksamen til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Du kan læse mere her på studieportalen under Regler og vejledninger > Særlige vilkår til eksamenen.
Din forlængede tid til skriftlige eksamener vil fremgå af WISEflow senest to dage før eksamenen. Hvis den ikke gør det, skal du kontakte din eksamensadministrator i WISEflow.
Når du sidder til eksamenen, har du ansvaret for at:
Hvis du får brug for hjælp under eksamen, må du altid gerne kontakte eksamensvagterne.
Det er forskelligt, hvilke hjælpemidler du må bruge, alt efter hvilken eksamen du skal til.
Se hvilke hjælpemidler du må bruge på kursets side i kursuskataloget.
Du kan desuden læse mere om bl.a. hjælpemidler til skriftlige tilsynsprøver på denne side.
Der er IT-support til sted til eksamenerne. Kontakt derfor en eksamensvagt ved prøven, hvis du oplever IT-problemer. De vil herefter vejlede dig videre.
Du afleverer din eksamensopgave ved at uploade den i WISEflow, hvis din eksamen foregår digitalt. Du kan læse nærmere om hvordan herunder.
Hvis din eksamen er papirbaseret, skal du følge eksamensvagternes anvisninger.
Frist for aflevering
I din eksamensplan kan du se afleveringsfristen for din besvarelse. For at din besvarelse kan godkendes, skal den være afleveret inden afleveringstidspunktet for din eksamen. Derfor er det en god idé at være i god tid med din aflevering, så eventuelle uforudsete problemer kan håndteres inden afleveringsfristen.
Det er vigtigt, at du afleverer rettidigt. Eksamenssystemet lukker ned præcist ved afleveringsfristen, og det er uret i WISEflow, der er styrende. Hvis afleveringsfristen er kl. 12.00, så skal du uploade din besvarelse inden kl. 12.00.
Hvis du ikke når at aflevere til tiden
Kontakt en eksamensvagt, hvis du har problemer med at aflevere i WISEflow ved en skriftlig tilsynsprøve eller hvis du ikke når at aflevere. De vil herefter vejlede dig videre.
Hvis ikke du afleverer til tiden, har du som udgangspunkt brugt et eksamensforsøg. Hvis der har været usædvanlige forhold, som gjorde, at du ikke kunne aflevere til tiden, kan du søge om dispensation.
Tjek din kvittering
Når du har afleveret, vil du kunne se en kvittering i WISEflow på, at din aflevering er afleveret rettidigt. Husk at tjekke din kvittering for at være sikker på, at du har afleveret korrekt.
Når du er til skriftlig eksamen, skal du være opmærksom på, at alle former for kommunikation ikke er tilladt. Kommunikation under eksamen betragtes som snyd.
Det er ikke tilladt at kommunikere gennem kommunikationsplatforme eller fildelingstjenester (eksempelvis OneDrive), og modtager du beskeder eller lignende under en skriftlig eksamen, må du under ingen omstændigheder besvare dem, og du skal straks informere eksamensvagterne om hændelsen. Hvis du ikke gør opmærksom på hændelsen kan dette betragtes som eksamenssnyd.
Snyd til eksamen kan have meget alvorlige konsekvenser for dig, og det forventes, at du kender reglerne. Se mere information om eksamenssnyd under 'Eksamen' > 'Eksamenssnyd' i menuen.
Så snart din karakter er tastet i eksamenssystemet, vil du kunne se den, enten ved at logge på mitstudie.au.dk eller ved at logge på STADS. Din karakter bliver tastet senest fire uger efter eksamenen.
Du har ikke krav på at få feedback på din eksamen.
Du er dog altid velkommen til at kontakte den kursusansvarlige for at høre, om der er mulighed for at få feedback. Du finder navn og kontaktoplysninger på kursusansvarlig i kursuskataloget.
Skriftlige eksamener
Du kan deltage i en skriftlig eksamen fra udlandet, hvis du søger og får dispensation.
Det er muligt i tilfælde af dokumenterede usædvanlige forhold, såsom semesteroverlap med et universitet i udlandet, dokumenteret sygdom eller juridiske årsager.
Sørg for at sende din ansøgning i god tid inden eksamen. Vi kontakter dig på din AU-mail, hvis vi har spørgsmål til din sag.
Hvis din skriftlige eksamen er digital, vil din eksamen blevet afviklet med online tilsyn i samarbejde med AU Dual Career. Du vil få nærmere vejledning herom, hvis din ansøgning godkendes.
Hvis din skriftlige eksamen er papirbaseret, er du ansvarlig for selv at finde en kontaktperson, der kan være tilsynsførende under din eksamen.
Kontaktpersonen skal være ansat ved a) et udenlandsk universitet, b) en tilsvarende uddannelsesinstitution, eller c) en dansk repræsentation eller konsulat i udlandet. Personen må ikke være studerende eller ph.d.-studerende.
Du kan læse mere om, hvordan du søger dispensation her. Kontakt [email protected] hvis du har spørgsmål.